Kapitel 1 – Formål og anvendelsesområde

§1. Lovens formål er at styrke borgernes retssikkerhed ved at oprette et uafhængigt borgertilsyn, som kan behandle klager over politiet, kommuner og andre offentlige myndigheder.

§2. Loven finder anvendelse på alle statslige, regionale og kommunale myndigheder, herunder politiet, socialforvaltninger, boligmyndigheder, sundhedsmyndigheder samt andre organer, der træffer afgørelser med direkte betydning for borgernes rettigheder.

Kapitel 2 – Borgertilsynet

§3. Der oprettes et nationalt Uafhængigt Borgertilsyn (herefter “Tilsynet”).

§4. Tilsynet ledes af en direktion på 11 medlemmer, der udpeges således:

• 7 medlemmer vælges af en borgerforsamling bestående af 100 tilfældigt udtrukne borgere,
• 2 medlemmer udpeges af civilsamfundsorganisationer (fx handicap-, retssikkerheds- eller menneskerettighedsorganisationer),
• 2 medlemmer udpeges af Højesteretspræsidenten med juridisk/forvaltningsfaglig baggrund.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges én gang.

Stk. 3. Direktionen vælger selv en formand blandt sine medlemmer.

Kapitel 3 – Kompetence

§5. Tilsynet har beføjelse til: 1) at indhente alle relevante oplysninger fra myndigheder, 2) at pålægge myndigheder at ændre afgørelser, hvis de er i strid med lov eller god forvaltningsskik, 3) at tilkende borgere erstatning i tilfælde af myndighedssvigt, 4) at udstede bøder til myndigheder, som gentagne gange tilsidesætter regler, 5) at indstille til Folketinget eller relevante ministre, at ansvarlige embedsmænd/ledere afskediges ved grove overtrædelser.

Kapitel 4 – Klageadgang

§6. Enhver borger kan indbringe en sag for Tilsynet, hvis borgeren mener, at en myndighed har: a) undladt at behandle en sag korrekt, b) handlet i strid med lovgivning eller god forvaltningsskik, c) påført borgeren urimelig skade eller chikane.

§7. Klage indgives skriftligt eller digitalt. Tilsynet skal inden 14 dage bekræfte modtagelsen og vurdere, om klagen kan behandles.

§8. Tilsynet skal træffe afgørelse inden for 60 dage, medmindre særlige grunde foreligger. I sådanne tilfælde skal der gives en foreløbig afgørelse inden for samme frist.

§9. Tilsynets afgørelser kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder, men kan prøves ved domstolene.

Kapitel 5 – Sanktioner og konsekvenser

§10. Hvis Tilsynet finder, at en myndighed har handlet i strid med gældende ret eller groft tilsidesat borgerens rettigheder, kan Tilsynet: 1) pålægge myndigheden at ændre afgørelsen, 2) tilkende borgeren erstatning på op til 100.000 kr. pr. sag, 3) udstede bøder til myndigheden på op til 500.000 kr.

§11. Manglende efterlevelse af Tilsynets afgørelser kan medføre dagbøder på op til 10.000 kr. pr. dag, indtil afgørelsen er fulgt.

§12. Gentagne eller grove overtrædelser skal indberettes til Folketinget og Justitsministeriet med henblik på eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser.

Kapitel 6 – Finansiering

§13. Tilsynet finansieres over Finansloven. Årligt bevilliges 200 mio. kr. til drift, personale og sagsbehandling.

§14. Bøder opkrævet i henhold til §10–11 tilfalder statskassen.

Kapitel 7 – Ikrafttræden

§15. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§16. Sager indbragt før lovens ikrafttræden kan ikke behandles af Tilsynet.

Almindelige bemærkninger

Baggrund og formål. Borgernes tillid svækkes, når myndigheder kan lukke sager uden konsekvens. Med Borgertilsynet etableres et uafhængigt organ med reel folkelig forankring og kompetence til bindende afgørelser.

Direktion og udpegning. Den bredere sammensætning (11 medlemmer) balancerer demokrati, civilsamfund og juridisk faglighed. Borgerinddragelsen gennem lodtrækning sikrer legitimitet.

Klagebehandling i praksis. Klager bekræftes inden 14 dage; hovedparten afsluttes inden 60 dage. Alle afgørelser er bindende for myndigheder og kan kun prøves ved domstolene. Manglende efterlevelse udløser dagbøder.

Konsekvensanalyse. Årlig udgift ca. 200 mio. kr. (≈0,03 % af statens budget). Forventede besparelser via færre retssager, færre Ombudsmand-sager og øget tillid. Estimeret bemanding: ~200 jurister, ~100 sagsbehandlere, ~50 administrative medarbejdere.

Effektmål. a) 90 % af sager afsluttes inden 60 dage, b) mindst 70 % af borgere oplever sagen som fair, c) alle afgørelser offentliggøres i anonymiseret form, d) årlig rapport til Folketinget.

Hvad-nu-hvis-scenarier. Kommune nægter dokumenter → dagbøder (§11). Politiet kalder sag “intern” → loven fastslår, at alle borgerkonsekvenser er omfattet. Fejl hos Tilsynet → sagen kan indbringes for domstolene. Overbelastning → foreløbig afgørelse gives altid.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at styrke gennemsigtighed, demokratisk legitimitet og borgerinddragelse i Danmarks EU-politik, så beslutninger træffes med offentlighedens indsigt og deltagelse.

Kapitel 2 – Oprettelse og sammensætning

§2. Der oprettes et uafhængigt EU-råd med 20 medlemmer:

• 10 borgere udpeget ved lodtrækning blandt frivilligt tilmeldte i CPR,
• 5 repræsentanter fra civilsamfund og erhvervsliv,
• 5 eksperter i jura, økonomi og politik udpeget af universiteter og uafhængige institutioner.

§3. Medlemmer vælges for en periode på 4 år. Halvdelen udskiftes hvert andet år for at sikre kontinuitet. Genvalg er muligt én gang.

Kapitel 3 – Kompetence

§4. EU-rådet har følgende opgaver:

• At afgive udtalelse om danske EU-positioner inden afstemning i Ministerrådet.
• At offentliggøre analyser af konsekvenserne for Danmark ved nye EU-initiativer.
• At sikre, at væsentlige ændringer i EU-politik sendes i offentlig høring i Danmark.
• At indkalde til åbne borgerhøringer om større EU-relaterede spørgsmål.
• At etablere en digital borgerplatform, hvor borgere kan stille forslag og kommentere EU-initiativer.

§5. Hvis regeringen stemmer i EU’s Ministerråd imod et flertal i EU-rådets anbefaling, skal regeringen skriftligt og offentligt begrunde dette senest 14 dage efter afstemningen.

Kapitel 4 – Tilsyn og gennemsigtighed

§6. Alle rådets rapporter og udtalelser offentliggøres digitalt i fuld form på dansk og i engelsk oversættelse.

§7. Folketingets Europaudvalg skal behandle rådets anbefalinger inden afstemninger.

§8. Rådet udarbejder en årlig statusrapport til Folketinget, som offentliggøres og behandles i åben samråd.

§9. Statsrevisorerne fører tilsyn med rådets anvendelse af midler og kan gennemføre særskilte undersøgelser.

Kapitel 5 – Finansiering

§10. Staten afsætter årligt 50 mio. kr. til rådets drift, analyser, sekretariat og høringer. Beløbet pristalsreguleres.

§11. Rådet kan supplere med midler fra EU’s demokratifonde og forskningsprogrammer, hvor dette er foreneligt med rådets uafhængighed.

Kapitel 6 – Ikrafttræden

§12. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. EU-beslutninger har stor indflydelse på Danmark, men borgerne oplever ofte processen som fjern og utilgængelig. Loven skaber et demokratisk bindeled, hvor borgere, civilsamfund og eksperter bidrager direkte.

Sammensætning. Borgerlodtrækning giver repræsentativitet, civilsamfund repræsenterer folkelige erfaringer, og eksperter sikrer faglig viden. Rotation hvert andet år sikrer både kontinuitet og fornyelse.

Arbejdsgange. Rådet mødes månedligt, holder mindst 2 åbne borgerhøringer årligt, og fremlægger konsekvensanalyser i letlæseligt format. Digital platform giver løbende borgerinddragelse.

Konsekvensanalyse. Udgiften på 50 mio. kr. dækker sekretariat, analyser, høringer og kommunikation. Det er en beskeden investering ift. den demokratiske værdi af øget gennemsigtighed. Eksterne EU-midler kan reducere udgiften yderligere.

Effektmål. a) Min. 80 % af danske EU-positioner ledsages af offentlig konsekvensanalyse, b) mindst 2 borgerhøringer årligt med repræsentativ deltagelse, c) min. 70 % af deltagerne i høringer oplever processen som meningsfuld, d) alle regeringens afvigelser fra rådets anbefalinger offentliggøres.

Perspektiv. Loven kan danne forbillede for andre medlemslande og styrke EU’s samlede legitimitet gennem åbenhed og folkelig inddragelse.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre, at forsvarets bevillinger anvendes effektivt, lovligt og demokratisk kontrolleret med høj grad af gennemsigtighed.

§2. Loven omfatter alle indkøb, kontrakter, drift og investeringer i Forsvaret samt relaterede styrelser og selskaber, der forvalter offentlige midler til forsvarsformål.

Kapitel 2 – Budget og målsætninger

§3. Forsvarets samlede udgifter fastsættes til 2 % af BNP. Midlerne prioriteres efter behov til personel, materiel, infrastruktur og cyberforsvar.

§4. Forsvarsministeriet udarbejder årligt en offentlig investeringsplan med flerårige målsætninger for kapaciteter og beredskab.

Kapitel 3 – Indkøb og kontrakter (gennemsigtighed)

§5. Alle kontrakter med en samlet værdi over 100 mio. kr. offentliggøres i en åben kontraktdatabase med: a) leverandør, b) kontraktsum og betalingsplan, c) udbudsform, d) hovedleverancer, e) kontraktens varighed.

§6. Underleverandører over 10 mio. kr. oplyses i databasen med navn og ydelse.

§7. Aftaleændringer over 5 % af kontraktsummen skal offentliggøres senest 30 dage efter vedtagelse med begrundelse.

§8. Alle indkøb over 250 mio. kr. skal ledsages af offentliggjort resumé af value-for-money-vurdering og risikovurdering.

Kapitel 4 – Uafhængigt Forsvarstilsyn

§9. Der oprettes et uafhængigt Forsvarstilsyn med 11 medlemmer: 5 borgere (udpeget ved lodtrækning), 3 militærfaglige og 3 eksperter i økonomi/jura. Medlemmer udpeges for 4 år, halvdelen udskiftes hvert andet år. Genudpegning kan ske én gang.

§10. Forsvarstilsynet har ret til fuld aktindsigt i ikke-klassificerede dele af sager samt sikkerhedsgodkendt adgang til klassificerede oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for tilsynets opgave.

§11. Tilsynet udarbejder årlige beretninger til Folketinget med konklusioner og anbefalinger. Offentlige versioner offentliggøres på dansk og engelsk, med følsomme oplysninger anonymiseret.

Kapitel 5 – Klage, whistleblowing og sanktioner

§12. Borgere, ansatte og leverandører kan indgive klage til Forsvarstilsynet ved mistanke om spild, inhabilitet, brud på udbudsregler eller korruption. Klager kan indgives anonymt via en sikker whistleblower-ordning. Whistleblowere har ret til juridisk rådgivning og midlertidig ansættelsesbeskyttelse.

§13. Ved konstaterede brud kan Forsvarstilsynet indstille: a) annullation eller genudbud, b) bod på op til 10 % af kontraktsum ved grov misligholdelse, c) politianmeldelse, d) karantæne fra fremtidige udbud i op til 5 år, e) afskedigelse af ansvarlige ledere/embedsmænd ved grove brud.

§14. Myndigheder, der systematisk undlader at efterleve loven, kan pålægges organisationsbøder på op til 5 mio. kr. pr. år.

Kapitel 6 – Sikkerhed og undtagelser

§15. Oplysninger, hvis offentliggørelse vil skade rigets sikkerhed eller operationer, kan undtages fra offentliggørelse. Undtagelser skal begrundes skriftligt og godkendes af Forsvarstilsynet.

§16. Offentligheden orienteres altid om, at oplysninger er undtaget, med angivelse af hjemmel og en overordnet begrundelse.

Kapitel 7 – Rapportering

§17. Forsvarsministeriet afgiver årlig offentlig rapport med: a) overblik over alle kontrakter over 100 mio. kr., b) afvigelser i tid/økonomi > 10 %, c) læringspunkter og risikostyring.

§18. Rigsrevisionen og Statsrevisorerne modtager fuld dokumentation og kan foretage særskilte undersøgelser.

Kapitel 8 – Finansiering og ikrafttræden

§19. Udgifter til Forsvarstilsynet udgør 60 mio. kr. årligt og finansieres via Finansloven.

§20. Loven træder i kraft 1. januar 2027. For eksisterende kontrakter gælder §§5–7 ved fornyelse eller væsentlige ændringer indgået efter ikrafttræden.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Store forsvarsanskaffelser har historisk været præget af manglende indsigt, budgetoverskridelser og kompleks kontraktstyring. Loven indfører systematisk offentlighed og uafhængigt tilsyn uden at kompromittere operative hemmeligheder.

Gennemsigtighed. Kontraktdatabasen giver borgere, presse og Folketinget overblik over leverandører, underleverandører og prisudvikling. Ændringslogik (§7) modvirker skjulte budgetforhøjelser.

Tilsyn. Sammensætningen af 11 medlemmer giver legitimitet gennem borgerinddragelse, militærfaglig viden og juridisk/økonomisk ekspertise. Rotation hvert andet år sikrer balance mellem kontinuitet og fornyelse.

Whistleblower-beskyttelse. En sikker kanal, juridisk rådgivning og midlertidig beskyttelse mod repressalier øger sandsynligheden for, at fejl opdages tidligt.

Økonomi. Tilsynet (60 mio. kr./år) forventes at betale sig gennem bedre udbud, færre budgetoverskridelser og stærkere kontraktstyring. Value-for-money (§8) sikrer dokumenterbar effektivitet.

Risici og undtagelser. National sikkerhed håndteres via §§15–16 med begrundet og kontrolleret undtagelse. Offentligheden informeres om undtagelser.

Effektmål. a) < 10 % gennemsnitlig budgetafvigelse på anskaffelser > 500 mio. kr., b) 100 % offentlig registrering af kontrakter > 100 mio. kr., c) alle ændringer > 5 % registreres, d) 90 % af klager behandles inden 90 dage, e) alle whistleblower-klager kvitteres inden 14 dage.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at skabe lighed mellem ministre og borgere i aflønning og pensionsvilkår samt at sikre fuld gennemsigtighed i aflønningsforhold.

Kapitel 2 – Løn

§2. Ministre aflønnes på niveau med statslige topembedsmænd svarende til direktørtrin 1 (ca. 1,1 mio. kr. årligt i 2025-niveau).

§3. Lønregulering følger de generelle overenskomster for statslige ledere og reguleres årligt efter nettoprisindekset.

§4. Der må ikke ydes særlige tillæg, bonusser eller naturalier ud over de almindelige goder, som tilkommer statslige chefer.

Kapitel 3 – Pension

§5. Ministre omfattes af de almindelige pensionsordninger: Folkepension, ATP samt arbejdsmarkedspension svarende til den gældende AC-overenskomst for statslige akademikere.

§6. Eksisterende særlige ministerpensionsordninger afvikles gradvist over 2 år. Afviklingen sker lineært med fuld udfasning senest 31. december 2028.

§7. Eftervederlag kan maksimalt udgøre 3 måneders løn efter fratræden, i overensstemmelse med almindelig funktionærlovgivning.

Kapitel 4 – Gennemsigtighed

§8. Ministerløn og pensionsindbetalinger offentliggøres kvartalsvist i en samlet redegørelse på Statsministeriets hjemmeside.

§9. Redegørelsen skal indeholde: a) samlet bruttoløn, b) pensionsbidrag, c) øvrige goder, d) udgiftsgodtgørelser. Data offentliggøres både i rapportformat (PDF) og som åbne data (CSV/JSON).

Kapitel 5 – Ikrafttræden

§10. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§11. Overgangsordningerne i §6–7 gælder for siddende ministre og afvikles fuldt ud inden udgangen af 2028.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Ministerpensioner og vederlag har gentagne gange været kritiseret for at være urimeligt gunstige sammenlignet med almindelige borgeres vilkår. Det har svækket befolkningens tillid til det politiske system.

Formål. At sikre, at ministre aflønnes som topembedsmænd og omfattes af samme pensionsregler som andre borgere i tilsvarende stillinger. Dermed styrkes lighed og respekt for folkestyret.

Økonomi. Afviklingen af særordninger forventes at frigøre ca. 100 mio. kr. årligt fra 2029, som kan anvendes til velfærd og andre offentlige formål.

Konsekvenser. Fremtidige ministre vil have samme rammer som andre borgere i høje embeder. Den politiske klasse mister særstatus, men tilliden i befolkningen øges.

Effektmål. a) 100 % offentliggørelse af ministerløn- og pensionsdata kvartalsvist, b) fuld afvikling af særordninger senest 2028, c) øget befolkningstillid til åbenhed om politikernes vilkår (målt i årlige surveys), d) gennemsigtighed sammenlignelig med de øvrige nordiske lande.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at modernisere kongehusets økonomiske forhold, så udgifterne står mål med nutidens samfundsværdier, samt at skabe fuld gennemsigtighed i forbruget af offentlige midler.

Kapitel 2 – Årpenge

§2. Kongehusets årpenge reduceres med 30 % i forhold til det nuværende niveau.

§3. Private indtægter, herunder aktieudbytter, arv og gaver, modregnes krone-for-krone i årpengene efter gældende skatteregler.

§4. Ingen medlemmer af kongehuset kan modtage særbevillinger ud over årpengene, medmindre der er tale om officielle statsrepræsentative opgaver. Særbevillinger skal forudgodkendes af Folketingets Finansudvalg og offentliggøres straks.

Kapitel 3 – Gennemsigtighed

§5. Kongehuset skal aflægge fuldstændigt regnskab over anvendelsen af offentlige midler kvartalsvist.

§6. Regnskaberne offentliggøres i fuld længde med bilag på Statsministeriets hjemmeside samt i en letlæselig udgave for offentligheden.

Kapitel 4 – Tilsyn

§7. Statsrevisorerne fører tilsyn med kongehusets anvendelse af offentlige midler.

§8. Rigsrevisionen kan gennemføre særskilte undersøgelser, hvis der er mistanke om misbrug.

§9. To borgerrepræsentanter, udpeget ved lodtrækning blandt frivilligt tilmeldte borgere, deltager som observatører i tilsynet.

Kapitel 5 – Ikrafttræden

§10. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§11. Reduktionen i årpenge jf. §2 indfases gradvist over 2 år og er fuldt implementeret senest ved udgangen af 2028.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Kongehusets årpenge har i mange år været genstand for debat, da udgifterne fremstår høje og utilstrækkeligt belyst. Borgerne efterspørger større gennemsigtighed og mere rimelige vilkår.

Formål. At bringe kongehusets finansiering i tråd med moderne samfundsværdier, hvor alle modtagere af offentlige midler er underlagt krav om regnskab, kontrol og reduktion af privilegier.

Økonomi. En reduktion på 30 % svarer til en besparelse på ca. 180 mio. kr. årligt. Midlerne kan anvendes til kernevelfærd.

Konsekvenser. Kongehuset bevarer årpenge til repræsentative opgaver, men undgår luksusforbrug på skatteborgernes regning. Offentligheden får adgang til detaljerede regnskaber og kan følge forbruget løbende.

Effektmål. a) 100 % offentliggørelse af kongehusets regnskaber kvartalsvist, b) mindst 30 % reduktion i offentlige bevillinger, c) borgernes tilfredshed med gennemsigtigheden måles årligt via surveys, d) Danmarks åbenhedsniveau bringes på linje med eller over andre europæiske monarkier (fx Sverige, Norge, Holland).

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at beskytte borgernes rettigheder i den digitale forvaltning og sikre ansvar ved datasvigt, fejl i digitale systemer og brud på retssikkerheden.

§2. Loven omfatter alle digitale løsninger og systemer anvendt af stat, regioner og kommuner til sagsbehandling og borgerbetjening.

Kapitel 2 – Digitalt Ombud

§3. Der oprettes et uafhængigt Digitalt Ombud som institution med beføjelse til at behandle klager over digitale fejl.

§4. Ombuddet ledes af en direktion på 7 medlemmer: 3 jurister med speciale i forvaltningsret, 2 eksperter i IT-sikkerhed/databeskyttelse og 2 borgere udpeget ved lodtrækning. Medlemmer udpeges for 4 år med mulighed for genudpegning én gang.

§5. Digitalt Ombud kan: a) behandle klager, b) pålægge bøder ved grove fejl, c) kræve genbehandling af sager, d) udstede midlertidige påbud ved kritiske systemfejl, e) indstille til politianmeldelse ved systematisk svigt.

§6. Ombuddet har ret til fuld indsigt i systemarkitektur, kildekode (hvor relevant) og kontrakter med IT-leverandører i det omfang, det er nødvendigt for kontrol.

Kapitel 3 – Borgernes rettigheder

§7. Alle borgere har ret til at klage over digitale fejl, som har haft betydning for deres sag eller rettigheder.

§8. Klager skal behandles inden for 60 dage. Ved hastende sager, der truer borgerens forsørgelse eller sundhed, skal afgørelse træffes inden 14 dage.

§9. Borgerne har ret til indsigt i, hvordan algoritmer og systemer har truffet afgørelser, der berører dem. Indsigten skal gives i et forståeligt, ikke-teknisk format.

§10. Borgere har ret til gratis vejledning eller bisidderordning ved indgivelse af klage til Digitalt Ombud.

Kapitel 4 – Ansvar og sanktioner

§11. Myndigheder, der systematisk anvender fejlbehæftede digitale systemer, kan pålægges bøder på op til 5 mio. kr. pr. år.

§12. IT-leverandører kan pålægges dagbøder ved manglende rettelse af kritiske fejl inden for aftalt tidsramme.

§13. IT-leverandører, der gentagne gange misligholder kontrakter, kan udelukkes fra offentlige udbud i op til 5 år.

§14. Borgerne kan tilkendes erstatning, hvis digitale fejl har medført økonomisk tab, forsinkede ydelser eller rettighedskrænkelser.

Kapitel 5 – Rapportering og gennemsigtighed

§15. Digitalt Ombud offentliggør årligt en rapport med oversigt over: a) antal klager, b) kendelser og afgørelser, c) registrerede systemfejl, d) udstedte bøder og påbud. Rapporten offentliggøres i anonymiseret form på dansk og engelsk.

§16. Alle kendelser gøres offentligt tilgængelige i en digital database med mulighed for søgning.

Kapitel 6 – Finansiering

§17. Staten afsætter 200 mio. kr. årligt til driften af Digitalt Ombud, herunder personale, IT-sikkerhed og sagsbehandling.

§18. Finansieringen sker via Finansloven. Indtægter fra bøder tilfalder statskassen.

Kapitel 7 – Ikrafttræden

§19. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§20. Digitale klager indbragt før lovens ikrafttræden behandles efter tidligere gældende regler.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Flere sager har vist, at digitale fejl i offentlige systemer kan få alvorlige konsekvenser for borgere. I dag findes ingen uafhængig instans med kompetence til at pålægge ansvar og sikre rettigheder.

Formål. At skabe et stærkt retssikkerhedsværn i den digitale forvaltning, hvor borgerne kan få deres sager prøvet hurtigt og effektivt, og hvor myndigheder og leverandører holdes ansvarlige.

Økonomi. Udgiften på 200 mio. kr. modsvares af besparelser ved færre retssager, hurtigere fejlretning og mindre social skade for borgere ramt af digitale fejl.

Konsekvenser. Lovforslaget styrker borgernes retssikkerhed, sikrer hurtigere fejlbehandling og øger gennemsigtigheden i brugen af algoritmer og IT-systemer.

Sammenligning. Loven placerer Danmark på linje med – eller foran – EU’s kommende AI-forordning og GDPR-principperne om transparens og ansvar. Dermed sikres internationalt kompatibel regulering.

Effektmål. a) 90 % af klager afgøres inden 60 dage, b) 100 % af alvorlige fejl dokumenteres offentligt, c) 95 % af hasteklager afgøres inden 14 dage, d) alle borgere tilbydes bisidder/vejledning, e) øget borgernes tillid til digital sagsbehandling (målt via årlige surveys).

Kapitel 1 – Formål og principper

§1. Lovens formål er at målrette Danmarks internationale bistand til at bekæmpe fattigdom, styrke menneskerettigheder, sundhed, uddannelse og klimatilpasning i udviklingslande.

§2. Bistanden skal bygge på principperne om effektivitet, gennemsigtighed, lokal forankring, ligestilling, konfliktfølsomhed og nul-tolerance over for korruption.

§3. Bistanden må ikke være bundet til køb af danske varer og ydelser (forbud mod bundet bistand).

Kapitel 2 – Niveau og fordeling

§4. Den årlige danske ulandsbistand fastsættes til mindst 0,5 % af BNI målt efter senest offentliggjorte nationalregnskab. Målet er gradvis stigning til 0,7 % af BNI senest i 2030.

§5. Midlerne fordeles som følger (mindste andele): a) 40 % til grundlæggende service (sundhed, uddannelse, vand/sanitet), b) 20 % til humanitær bistand og krisehåndtering, c) 15 % til demokratisk udvikling, retsopbygning og menneskerettigheder, d) 10 % til klimatilpasning og modstandsdygtighed, e) 10 % til økonomisk inklusion/SMV’er og landbrug, f) 5 % til innovations- og civilsamfundspuljer.

§6. Mindst 50 % af den samlede bistand skal gå til de mindst udviklede lande (LDC’er).

§7. Der afsættes en krisereserve på mindst 5 % af årets ramme til hurtig respons ved naturkatastrofer og væbnede konflikter.

Kapitel 3 – Gennemsigtighed og rapportering

§8. Udenrigsministeriet offentliggør kvartalsvis et åbent datasæt over alle bevillinger > 1 mio. kr. Datasættet skal være tilgængeligt på dansk og engelsk samt i åbne formater (CSV/JSON) med: modtagerland/organisation, formål, beløb, periode, forventede resultater og indikatorer.

§9. Alle projekter > 10 mio. kr. skal have offentlig projektbeskrivelse, logframe, risikovurdering, anti-korruptionsplan og årlig statusrapport i et letlæseligt resumé.

§10. Resultatrapporter offentliggøres senest 6 måneder efter projektafslutning med vurdering af målopfyldelse og læringspunkter.

Kapitel 4 – Gennemførelse og partnere

§11. Bistanden gennemføres via multilaterale organisationer, civilsamfundsorganisationer, FN-agenturer, udviklingsbanker og bilaterale aftaler med partnerlande.

§12. Danske og internationale NGO’er, der modtager midler > 5 mio. kr. årligt, skal opfylde krav til governance, revision, åbenhed om lønstrukturer og offentlig årsrapport.

§13. Administrationsomkostninger hos partnere må maksimalt udgøre 10 % af projektbevillingen, med mindre særlige forhold gør sig gældende og begrundes offentligt.

Kapitel 5 – Klima og udvikling

§14. Klimafinansiering tilpasning (adaptation) prioriteres i de mest sårbare lande og registreres særskilt.

§15. Klimafinansiering i denne lov må ikke erstatte eksisterende udviklingsmidler, men skal supplere dem (additionalitet).

Kapitel 6 – Ansvar, tilsyn og sanktioner

§16. Rigsrevisionen fører tilsyn med anvendelsen af midler og kan gennemføre tema- og forvaltningsrevisioner af udvalgte ordninger.

§17. En uafhængig ekstern aktør etablerer og driver whistleblower-ordningen for partnere og modtagere. Indberetninger behandles fortroligt med mulighed for anonymitet.

§18. Ved konstateret misbrug eller væsentlige brud kan tilskud suspenderes eller kræves helt/delvist tilbagebetalt; organisationer kan udelukkes fra fremtidig støtte i op til 5 år.

Kapitel 7 – Evaluering og læring

§19. Der gennemføres uafhængige evalueringer af mindst 20 % af den årlige bistandsportefølje, udvalgt på baggrund af risiko, volumen og strategisk betydning. Alle projekter > 100 mio. kr. skal evalueres uafhængigt.

§20. Årlig samlet effekt-rapport til Folketinget med: målopfyldelse, nøgleindikatorer, fejl/misbrugssager, læringspunkter og forbedringstiltag.

Kapitel 8 – Koordination og lokal forankring

§21. Bistanden skal, hvor muligt, lægges i partnerlandes egne systemer, når minimumskrav til forvaltning og anti-korruption er opfyldt; ellers anvendes parallelle sikre kanaler.

§22. Lokale organisationer og myndigheder inddrages i design, implementering og evaluering for at sikre ejerskab og bæredygtighed.

Kapitel 9 – Ikrafttræden

§23. Loven træder i kraft 1. januar 2027. Fordelingsnøglen i §5 og kravet i §6 implementeres fuldt ud senest i finansåret 2028.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Danmark skal levere målbar, gennemsigtig bistand, der skaber varige forbedringer for mennesker i fattigdom og krise. Loven fastlægger et stabilt minimum (0,5 % BNI) med mål om 0,7 % og tydelige krav til åbenhed og resultater.

Strategiske valg. Fokus på grundlæggende serviceydelser, humanitære indsatser og retsstatsopbygning, kombineret med klimatilpasning og økonomisk inklusion, adresserer både akutte behov og langsigtet udvikling.

Gennemsigtighed. Offentlige datasæt og åbne projektfiler styrker borgernes indsigt og presse/NGO’ers kontrol. Standardiseret rapportering gør resultater og fejl synlige. Kravet om engelsk version og open data sikrer international transparens.

Effektivitet. Loft over administrationsomkostninger og krav til governance reducerer spild. Uafhængige evalueringer og Rigsrevisionen skaber incitament til forbedring.

Risici og kontrol. Konfliktfølsomhed og anti-korruption håndteres via risikovurderinger, ekstern whistleblower-ordning og sanktionsmuligheder (suspension, tilbagebetaling, udelukkelse).

Effektmål. a) >80 % af projekter når hovedindikatorer, b) alle bevillinger > 1 mio. kr. offentliggøres kvartalsvis i åbne data, c) min. 50 % af midlerne går til LDC’er, d) alle projekter > 100 mio. kr. evalueres, e) Danmark rangerer i top-5 på OECD-DAC’s gennemsigtighedsindeks.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre, at virksomheder betaler en retfærdig andel i skat i Danmark, hvor værdiskabelsen sker, og at forhindre udnyttelse af skattely og aggressive skattearrangementer.

§2. Loven skal fremme lighed mellem små og store virksomheder, styrke gennemsigtighed og sikre et bæredygtigt skattegrundlag.

Kapitel 2 – Skattegrundlag

§3. Alle selskaber registreret i Danmark beskattes af indtjening genereret i Danmark, uanset koncernstruktur eller hjemland.

§4. Udenlandske selskaber, der driver virksomhed i Danmark, er skattepligtige af deres danske aktivitet via fast driftssted.

§5. Transfer pricing-regler skærpes, så koncerninterne transaktioner dokumenteres og beskattes efter armslængde-princippet.

Kapitel 3 – Skattesatser og differentiering

§6. Den generelle selskabsskat fastsættes til 22 %.

§7. Små virksomheder (under 10 ansatte og en omsætning < 5 mio. kr.) betaler 15 % på de første 1 mio. kr. i overskud.

§8. Store koncerner (omsætning > 750 mio. kr. globalt) betaler et tillæg på 5 % af overskuddet. Den effektive skattesats i Danmark kan dog aldrig være under 25 % af det danske overskud.

§9. Danmark implementerer fuldt ud OECD’s og EU’s regler om global minimumsskat på 15 %.

Kapitel 4 – Gennemsigtighed og rapportering

§10. Selskaber med > 150 ansatte eller en omsætning > 250 mio. kr. årligt skal offentliggøre land-for-land-rapportering med: a) omsætning, b) overskud, c) betalt skat, d) antal ansatte pr. land.

§11. Regnskaber og skatteoplysninger offentliggøres i en digital, søgbar database i åbne data-formater (CSV/JSON) på dansk og engelsk.

§12. Selskaber, der ikke rettidigt indleverer oplysninger, kan pålægges bøder på op til 5 mio. kr. pr. år.

Kapitel 5 – Kontrol og sanktioner

§13. Skattestyrelsen opretter en specialenhed til bekæmpelse af skattely og aggressive skattearrangementer.

§14. Enheden kan udstede administrative bøder, gennemføre skatteansættelser på skøn og indstille til politianmeldelse.

§15. Gentagne grove overtrædelser kan medføre udelukkelse fra offentlige udbud i op til 5 år.

§16. Direktører og ledelsesmedlemmer i selskaber, der bevidst har anvendt skattely eller skjult indkomst, kan pålægges personligt økonomisk ansvar og fratages retten til at bestride ledelsesposter i danske selskaber i op til 10 år.

Kapitel 6 – Finansiering og ikrafttræden

§17. Loven forventes at øge statens skatteindtægter med 7–9 mia. kr. årligt.

§18. Midlerne anvendes bl.a. til at finansiere gratis tandpleje, psykiatriplan og grøn omstilling samt støtteordninger for små virksomheder.

§19. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Mange multinationale selskaber betaler i dag lave effektive skattesatser via skattely. Dette skaber ulighed i konkurrencevilkår og svækker statens finansiering af fælles velfærd.

Formål. At skabe et retfærdigt system, hvor små virksomheder får lempelser, mens store koncerner og internationale selskaber bidrager med en større andel.

Økonomi. Provenu på 7–9 mia. kr. årligt styrker finansieringen af kernevelfærd. Små virksomheder får skattelettelser, som understøtter iværksætteri og vækst.

Gennemsigtighed. Kravet om land-for-land-rapportering med lavere tærskel og en åben database i flere sprog og dataformater giver borgere, presse og myndigheder reelt indblik i selskabers skattebetalinger.

Sanktioner. Personligt ansvar for direktører og ledelsesmedlemmer skærper incitamentet til lovlig skatteadfærd.

Internationalt perspektiv. Loven bringer Danmark på niveau med – eller foran – lande som Sverige, Tyskland og Holland ift. gennemsigtighed i selskabsskat.

Effektmål. a) Dokumenteret øget provenu årligt, b) 100 % efterlevelse af rapporteringskrav inden 2028, c) markant reduktion i skattely-relaterede sager, d) forbedrede konkurrencevilkår for små og mellemstore virksomheder, e) Danmark i top-5 på EU’s gennemsigtighedsindeks for selskabsskat.