Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at styrke retssikkerheden og livskvaliteten for borgere med psykiske lidelser eller svære sociale udfordringer ved at sikre adgang til en uafhængig støtteperson i kontakten med offentlige myndigheder.

Kapitel 2 – Ret til støtteperson

§2. Borgere har ret til en fast støtteperson, når der foreligger a) dokumenteret psykisk lidelse, eller b) socialfaglig vurdering af væsentligt støttebehov.

§3. Støttepersonens opgaver omfatter: 1) ledsagelse til møder og samtaler, 2) forklaring af afgørelser, rettigheder og pligter i forståeligt sprog, 3) hjælp til skriftlig og digital kommunikation (e-Boks, MitID, klageportaler), 4) løbende kontakt og koordinering på tværs af myndigheder.

§4. Retten gælder uanset forsørgelsesgrundlag, bopælskommune og myndighedstype (stat, region, kommune).

§5. Borgeren kan selv foreslå en egnet person; kommunen skal acceptere, hvis habilitet og uddannelseskrav kan opfyldes, jf. §18.

Kapitel 3 – Organisering og adgang

§6. Kommunen er ansvarlig for at stille støttepersoner til rådighed via en uafhængig enhed adskilt fra sagsbehandlingen.

§7. Anmodning kan indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunen skal kvittere inden 5 hverdage og tilbyde første samtale inden 14 dage. I hastesager (forsørgelse/sundhed) skal midlertidig støtteperson tilbydes inden 3 hverdage.

§8. Støttepersonen følger borgeren på tværs af forvaltninger og regioner. Ved flytning mellem kommuner er ordningen portabel; ny kommune overtager uden afbrydelse.

§9. Støttepersonen må ikke være involveret i afgørelsen af borgerens sag (interessekonflikt).

Kapitel 4 – Rettigheder i forløbet

§10. Borgeren har ret til at få mødeindkaldelser, referater og afgørelser sendt samtidig til støttepersonen efter samtykke.

§11. Borgeren kan til enhver tid udskifte støttepersonen uden begrundelse.

§12. Ved aflysning fra myndighedens side har borgeren ret til ny tid inden 10 hverdage.

Kapitel 5 – Kvalitet, kompetencer og rammer

§13. Kommunen skal sikre faglig kvalitet og kontinuitet i forløbene.

§14. Maksimalt sagstryk: En fuldtidsstøtteperson må som udgangspunkt have højst 35 samtidige aktive borgere.

§15. Tilgængelighed: telefon- og mailtid mindst 20 timer pr. uge; mulighed for videomøder; ledsagelse til nøglemøder efter aftale.

§16. Dokumentation: Støttepersonen fører kort, neutralt referat af myndighedsmøder, som borgeren godkender.

§17. Supervision: Kvartalsvis faglig supervision og adgang til akuthjælp ved svære sager.

§18. Uddannelse: Obligatorisk grundkursus (min. 60 timer) i psykologi, social- og sundhedsret, kommunikation, etik og databeskyttelse, afsluttet med prøve. Årlig efteruddannelse min. 12 timer.

Kapitel 6 – Data, samtykke og sikkerhed

§19. Bearbejdning af oplysninger sker efter databeskyttelsesreglerne. Samtykke dokumenteres skriftligt og kan tilbagekaldes til enhver tid.

§20. Støttepersonen får kun adgang til relevante sagsoplysninger og er underlagt tavshedspligt.

Kapitel 7 – Tilsyn, klage og sanktioner

§21. Social-, Bolig- og Ældreministeriet fastsætter nationale standarder og fører tilsyn med kommunernes efterlevelse.

§22. Årlige brugerundersøgelser gennemføres nationalt med offentliggørelse af nøgletal pr. kommune.

§23. Borgere kan klage til Borgertilsynet ved manglende tildeling, ulovlige fristoverskridelser eller utilstrækkelig adskillelse fra sagsbehandling.

§24. Kommuner, der gentagne gange undlader at stille støtteperson til rådighed, kan pålægges bøder op til 1 mio. kr. årligt samt handleplan med frister; ved væsentlig misligholdelse kan staten midlertidigt overtage driften af ordningen.

Kapitel 8 – Finansiering

§25. Staten refunderer 50 % af kommunernes nettoudgifter til støttepersonordningen via bloktilskud.

§26. Der afsættes 400 mio. kr. årligt til statslig medfinansiering. Midlerne pristalsreguleres.

Kapitel 9 – Ikrafttræden og overgang

§27. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§28. Kommunerne skal have etableret den uafhængige enhed, rekruttering og uddannelse jf. §18 senest 1. oktober 2026. Eksisterende støtteordninger videreføres og bringes i overensstemmelse med denne lov senest 1. april 2027.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Psykisk udsatte mister ofte rettigheder i et komplekst system. Loven indfører en ret til uafhængig støtteperson med klare frister, så borgerne ikke står alene.

Modellen. Uafhængig kommunal enhed, portabilitet ved flytning, sagstryk-loft, supervision, standardiseret dokumentation og skarpe habilitetsregler.

Økonomi. Samlet udgift anslås til ca. 800 mio. kr./år, heraf statslig medfinansiering 400 mio. kr. Forventede gevinster: færre fejl og klagesager, kortere sagsforløb, bedre fastholdelse i behandling/uddannelse/arbejde.

Effektmål. a) 90 % af berettigede tilbydes støtteperson, b) 85 % af svar inden for 14 dage (haste: 3 hverdage), c) 25 % færre fejlbehæftede afgørelser i målgruppen, d) dokumenteret forbedring i borgernes oplevede retfærdighed og forståelse af sager, e) alle kommuner publicerer årlige kvalitetsdata.

Implementering. National uddannelsespakke og værktøjer (skabeloner, samtykker, referatformater), central hotline for kommuner i opstartsfasen, og kvartalsvise statusmålinger i 2027.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre borgere i økonomisk eller socialt udsatte situationer adgang til en tryg bolig ved at fjerne økonomiske barrierer ved indskud samt at fastsætte en ret til anvist bolig inden for en kort frist.

Kapitel 2 – Indskudslån (0 % og afdrag over huslejen)

§2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde statsgaranterede indskudslån til almene og tilsvarende regulerede lejeboliger.

§3. Lån ydes til indskud og nødvendige flytteudgifter op til 25.000 kr. pr. husstand (kan forhøjes i særligt dyre boligområder efter bekendtgørelse).

§4. Lån har 0 % rente og afdrages som tillæg til huslejen over 5–10 år. Afdragsperiode fastsættes efter betalingsevne.

§5. Afdragsfrihed i op til 12 måneder kan bevilges ved dokumenteret sygdom, arbejdsløshed eller tilsvarende sociale begivenheder.

§6. Tilbagebetaling suspenderes ved midlertidig offentlig forsørgelse uden morarenter eller gebyrer.

§7. Eksisterende indskudslån kan omlægges frivilligt til 0 %-ordningen ved gensidig aftale.

Kapitel 3 – Ret til bolig

§8. Borgere uden egnet bolig, eller som befinder sig i utrygge/uforsvarlige forhold, har ret til, at kommunen anvist bolig senest 30 dage efter ansøgning.

§9. Kommunen skal tilbyde: a) egnet almen bolig, eller b) midlertidig bolig der opfylder bygningsreglementets minimumskrav og grundlæggende tryghed.

§10. Retten omfatter særligt: borgere ramt af skilsmisse, vold/chikane, tvangsauktion/udsmidning, brand/vandskade eller dokumenteret sundhedsfare i boligen.

§11. Unge under 30 år uden fast bolig, enlige forsørgere, borgere med handicap og borgere i behandlingsforløb prioriteres.

§12. Kommunen kan anvise bolig på tværs af kommunegrænser efter aftale, når hensynet til borgerens sikkerhed tilsiger det.

Kapitel 4 – Procedure og klage

§13. Ansøgninger om indskudslån og bolig skal sagsbehandles inden 14 dage. Afslag skal være skriftligt begrundet med klagevejledning.

§14. Klage kan indbringes for Borgertilsynet. Klager har opsættende virkning ved udsmidning eller akut fare.

§15. Kommunen skal føre journal over sagsbehandlingstider og offentliggøre kvartalsvise nøgletal.

Kapitel 5 – Kvalitet og dokumentation

§16. Kommunen samarbejder med boligorganisationer om ventelister, adgang til billige indskud og boligplacering tæt på netværk/arbejde hvor muligt.

§17. Alle bevillinger registreres i et landsdækkende system; data offentliggøres (anonymiseret) som åbne data på national portal.

Kapitel 6 – Tilsyn og sanktioner

§18. Social- og Boligstyrelsen fører fagligt tilsyn med kommunernes efterlevelse. Rigsrevisionen kan gennemføre forvaltningsrevision af ordningen.

§19. Kommuner, der systematisk overskrider frister eller ikke tilbyder bolig jf. §8, kan pålægges bod på op til 2 mio. kr. årligt.

Kapitel 7 – Finansiering

§20. Staten refunderer 50 % af kommunernes nettoudgifter til ordningen.

§21. Staten afsætter årligt 0,6–0,9 mia. kr. til medfinansiering. Midlerne pristalsreguleres.

Kapitel 8 – Ikrafttræden

§22. Loven træder i kraft 1. januar 2027. Overgangsordning jf. §7 træder i kraft straks.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Høje indskud er en barriere for udsatte borgere, som derved mister job, uddannelse eller børns skolegang. Manglen på ret til hurtig boligplacering forværrer social ulighed.

Formål. At skabe retsgaranti: ingen skal stå uden bolig pga. økonomisk barriere. Hurtig adgang til bolig i akutte livssituationer.

Design. 0 %-lån med enkel administration via huslejen. Afdragsfrihed og suspension forhindrer gældsspiral. 30-dages garanti sikrer tryghed.

Økonomi. Statens medfinansiering anslås til 0,6–0,9 mia. kr. årligt ved fuld indfasning. Gevinster: færre klagesager, færre genhusninger, lavere udgifter til nødanbringelser og kortere kontanthjælpsforløb.

Konsekvenser. Forventet markant fald i hjemløshed, forbedret børnevelfærd (stabil skolegang), færre akutte tvangsflytninger, bedre psykisk sundhed hos udsatte familier.

Effektmål. a) 90 % af ansøgninger besvares inden 14 dage, b) 80 % får anvist bolig inden 30 dage, c) hjemløshed blandt unge reduceres med 30 % over tre år, d) kommunale nøgletal offentliggøres kvartalsvis.

Implementering. Nationalt IT-system til indskudslån, fælles vejledninger, åbne data på landsplan og pilotprojekter i storbykommuner i 2026.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre borgere i socialt eller økonomisk udsatte situationer mulighed for at flytte til en tryg bolig uden at fastholdes i uegnede eller utrygge boligforhold.

Kapitel 2 – Ret til hjælp

§2. Følgende borgere har ret til hjælp ved flytning: a) ofre for vold i hjemmet, b) borgere udsat for chikane eller alvorlige nabokonflikter, c) borgere ramt af skilsmisse med børn, d) borgere berørt af tvangsauktion, udsmidning eller økonomisk ruin.

§3. Hjælpen kan bestå af: 1) kommunalt garanteret depositum eller indskudslån, 2) dækning af flytteudgifter op til 20.000 kr., 3) midlertidig bolig i op til 6 måneder, hvis permanent bolig ikke kan skaffes straks.

§4. Kommunen skal sikre, at ingen borger forbliver i utrygge forhold længere end 30 dage efter ansøgning. I akutte sager gælder §5.

Kapitel 3 – Procedure

§5. Ansøgninger om flyttehjælp skal behandles inden 14 dage. I akutte tilfælde (fx vold i hjemmet) senest inden for 48 timer.

§6. Alle afgørelser skal være skriftlige og indeholde klagevejledning. Midlertidig hjælp kan ydes straks mundtligt, men skal efterfølgende skriftliggøres inden 5 hverdage.

§7. Afslag skal være sagligt begrundet og indeholde forslag til alternative løsninger.

Kapitel 4 – Klage og sanktion

§8. Borgere kan klage til Borgertilsynet, hvis kommunen ikke overholder frister eller afviser uden saglig begrundelse.

§9. Kommuner, der systematisk undlader at overholde lovens krav, kan pålægges bøder på op til 2 mio. kr. årligt. Ved grov misligholdelse kan Social- og Boligstyrelsen overtage administrationen midlertidigt.

Kapitel 5 – Kvalitet og gennemsigtighed

§10. Kommuner skal offentliggøre kvartalsvise nøgletal over: a) antal ansøgninger, b) bevillinger, c) afslag, d) gennemsnitlige sagsbehandlingstider.

§11. Data offentliggøres som åbne data (CSV/JSON) i en national portal, anonymiseret på personniveau.

§12. Rigsrevisionen kan foretage stikprøvekontrol af udgifter og afgørelser.

Kapitel 6 – Finansiering

§13. Staten refunderer 75 % af kommunernes nettoudgifter til ordningen.

§14. Der afsættes årligt 0,8 mia. kr. på finansloven til formålet. Midlerne pristalsreguleres.

Kapitel 7 – Ikrafttræden

§15. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§16. Kommunerne skal have etableret ordningen senest 1. oktober 2026, herunder aftaler med boligorganisationer om midlertidige boliger.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Mange borgere fastholdes i utrygge boligforhold pga. manglende økonomisk råderum til at flytte. Dette rammer særligt familier i konflikt, ofre for vold eller chikane samt borgere i økonomisk ruin.

Formål. At give borgere i udsatte situationer en reel mulighed for at flytte hurtigt og trygt uden at blive økonomisk ruineret. Loven indfører faste tidsfrister og klageret.

Økonomi. Statens årlige udgift ca. 0,8 mia. kr., delvist opvejet af færre udgifter til krisecentre, sygedagpenge, social indsats og retslige processer.

Konsekvenser. Forventet markant reduktion i antallet af borgere fastholdt i farlige boligforhold. Styrket tryghed for børn, færre voldssager og forbedret psykisk trivsel.

Effektmål. a) 90 % af ansøgninger afgøres inden 14 dage, b) 100 % af akutte sager behandles inden 48 timer, c) antallet af borgere i utrygge boligforhold reduceres med 40 % på 5 år, d) alle kommuner offentliggør nøgletal kvartalsvist.

Implementering. Central vejledning, nationale IT-skabeloner til nøgletal, samt pilotkommuner i 2026 med årlig statusrapport til Folketinget.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at skabe større økonomisk fleksibilitet og motivation for borgere på offentlige ydelser ved at tillade småjobs uden modregning i ydelser samt at styrke incitamentet til arbejdsdeltagelse.

Kapitel 2 – Ret til småjobs

§2. Borgere på kontanthjælp, førtidspension, folkepension, SU og dagpenge kan have indtægter op til 10.000 kr. årligt uden modregning i ydelserne.

§3. Beløbsgrænsen reguleres årligt efter nettoprisindekset.

§4. Småjobs kan udføres som almindeligt lønarbejde, honorararbejde eller kortvarige deltidsopgaver, forudsat at arbejdet er lovligt og indberettes korrekt.

§5. Småjobs må ikke erstatte ordinære fuldtidsstillinger; der skal være tale om supplerende, fleksibelt arbejde.

Kapitel 3 – Registrering

§6. Indtægterne registreres automatisk via indberetning til SKAT.

§7. Arbejdsgivere er forpligtede til at indberette småjobs elektronisk senest 14 dage efter udbetaling.

§8. Borgere kan til enhver tid følge deres registrering og restbeløb i en digital selvbetjeningsløsning. Løsningen skal være tilgængelig via Borger.dk.

Kapitel 4 – Tilsyn og sanktioner

§9. Kommunerne må ikke fradrage småjobsindtægter under beløbsgrænsen i borgernes ydelser.

§10. Ved systematiske fejl eller modregninger i strid med loven kan borgere kræve erstatning svarende til det uberettigede fradrag med tillæg af 10 %.

§11. Kommuner, der gentagne gange overtræder reglerne, kan pålægges bøder på op til 2 mio. kr. årligt.

§12. Arbejdsgivere, der undlader indberetning, kan pålægges bøder på op til 500.000 kr. ved gentagne overtrædelser.

Kapitel 5 – Finansiering

§13. Ordningen finansieres gennem øgede skatteindtægter fra småjobs og besparelser ved forenklet sagsbehandling.

§14. Staten afsætter en pulje på 100 mio. kr. årligt til opstart og drift af den digitale selvbetjeningsløsning.

Kapitel 6 – Evaluering og rapportering

§15. Beskæftigelsesministeriet offentliggør årligt en rapport med: a) antal borgere der benytter ordningen, b) gennemsnitlig indtjening, c) fejl og klagesager, d) økonomisk effekt på statens og kommunernes udgifter.

§16. Rigsrevisionen kan gennemføre forvaltningsrevision af ordningen og kommunernes praksis.

Kapitel 7 – Ikrafttræden

§17. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Mange borgere på ydelser ønsker at tage småjobs, men straffes økonomisk gennem modregning. Dette skaber mistillid og hæmmer lysten til at deltage i samfundsnyttigt arbejde.

Formål. At anerkende og understøtte småjobs som en positiv vej ind på arbejdsmarkedet og give borgerne fleksibilitet uden økonomisk straf.

Økonomi. Provenu fra skatteindtægter anslås til 200–300 mio. kr. årligt, hvilket overstiger udgiften til ordningen. Samtidig reduceres kommunale administrationsomkostninger.

Konsekvenser. Forventet øget arbejdsdeltagelse blandt udsatte borgere, styrket selvværd og større økonomisk råderum uden at skabe fattigdomsfælde.

Effektmål. a) 90 % kendskab til ordningen inden for 2 år, b) småjobs blandt ydelsesmodtagere øges med 25 %, c) 90 % af borgere oplever positiv effekt på økonomi og trivsel, d) dokumenteret reduktion i antallet af fejlbehæftede modregninger.

Implementering. National informationskampagne, samarbejde med A-kasser, fagforeninger og kommuner. Digital løsning udvikles i 2026 og testes i pilotkommuner inden landsdækning i 2027.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at beskytte borgernes købekraft ved at sikre, at offentlige ydelser automatisk reguleres i takt med inflationen og ekstraordinære prisstigninger.

Kapitel 2 – Omfattede ydelser

§2. Loven omfatter: a) folkepension, b) førtidspension, c) SU, d) kontanthjælp, e) dagpenge, f) boligstøtte samt øvrige forsørgelsesydelser efter social- og beskæftigelseslovgivningen.

§3. Ydelser reguleres årligt pr. 1. januar efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks (NPI), jf. §6.

Kapitel 3 – Ekstraordinære pristigninger og midtvejsregulering

§4. Hvis NPI stiger med over 5,0 % akkumuleret i et kalenderår, udløses et midlertidigt pristillæg (“ekstrapristillæg”) som udbetales senest 1 måned efter offentliggørelsen.

§5. Tillægget beregnes som differencen mellem den akkumulerede inflation og 5,0 %-grænsen multipliceret med ydelsens årlige grundbeløb.

§6. Der gennemføres desuden en kvartalsvis midtvejsregulering (1. april, 1. juli, 1. oktober) ved akkumuleret prisstigning over 3,0 %. Midtvejsregulering modregnes i den efterfølgende årlige 1. januar-regulering, så dobbelttilskrivning undgås.

§7. Er efterfølgende NPI-opgørelser lavere end de foreløbige (revision), foretages ingen tilbagekrævning; korrektion indarbejdes i næste regulering.

Kapitel 4 – Administration og beregning

§8. Finansministeriet fastsætter hvert år i september de gældende satser for det følgende kalenderår på baggrund af NPI (12-måneders ændring for august).

§9. Udbetaling Danmark, kommunerne og A-kasserne implementerer reguleringerne automatisk uden ansøgning.

§10. Beregningsgrundlag, formler og anvendte indeks offentliggøres som åbne data (CSV/JSON) samt i en letlæselig forklaring.

§11. Udbetalinger ved midtvejsregulering og ekstrapristillæg sker automatisk til de samme konti som øvrige ydelser.

Kapitel 5 – Gennemsigtighed og klage

§12. Borgere har ret til digital indsigt i deres personlige reguleringsberegning (forudsætninger, satser og datoer).

§13. Fejl i satsfastsættelse eller udbetaling kan påklages til Borgertilsynet. Klager behandles inden 60 dage; i hastesager inden 14 dage.

Kapitel 6 – Særlige bestemmelser

§14. SU-regulering tilpasses, så udbetalte takster følger samme indeks- og tidsplan som øvrige ydelser; evt. semesterforskydning håndteres via engangskorrektion.

§15. Boligstøtte reguleres via de indkomst- og huslejesatser, der indgår i beregningen, således at nettoydelsen afspejler prisudviklingen.

Kapitel 7 – Finansiering

§16. Der oprettes en årlig inflationspulje på 5 mia. kr. til at dække merudgifter ved pristalsregulering og midtvejsreguleringer.

§17. Puljen finansieres via omprioriteringer på finansloven og provenu fra Lov om Fair Selskabsskat.

Kapitel 8 – Ikrafttræden og overgang

§18. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§19. Første midtvejsregulering kan gennemføres 1. april 2027, hvis betingelserne i §6 er opfyldt.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Ved høj inflation mister borgere på faste ydelser hurtigt købekraft. Loven skaber automatisk og forudsigelig regulering samt hurtige midlertidige tillæg ved kraftige prisstød.

Model. Årlig 1. januar-regulering efter NPI, kombineret med kvartalsvis midtvejsregulering ved >3 % akkumuleret stigning og ekstrapristillæg ved >5 % i løbet af året. Ingen tilbagekrævning ved efterfølgende datarevisioner.

Gennemsigtighed. Offentlige beregningsformler og åbne data gør reguleringen efterprøvbar. Borgeren kan se egen beregning digitalt.

Økonomi. Ved 3 % inflation anslås merudgiften ca. 3 mia. kr. årligt. Ved højere inflation aktiveres puljen (§16–17); provenu fra Fair Selskabsskat bidrager til finansiering.

Konsekvenser. Ydelsesmodtagere opretholder realværdi og undgår pludselige købekraftstab. Forudsigelighed reducerer gæld og social deroute.

Effektmål. a) 100 % automatisk årlig regulering gennemført pr. 1. januar, b) fuld udmøntning af midtvejsreguleringer og ekstrapristillæg inden for 30 dage, c) ingen reelt fald i købekraft ved årlig inflation > 5 %, d) høj borgertilfredshed med gennemsigtighed (årlige surveys).

Kapitel 1 – Formål og målgruppe

§1. Lovens formål er at sikre, at børn og unge med særlige behov får et sammenhængende, kvalificeret og rettidigt undervisningstilbud, der fremmer læring, trivsel og deltagelse på lige fod med andre.

§2. Loven omfatter børn og unge under 18 år med dokumenterede særlige behov, herunder men ikke begrænset til ADHD, autisme, udviklings- og indlæringsvanskeligheder, psykiske lidelser, høre-/synsnedsættelser samt komplekse sociale problemstillinger.

Kapitel 2 – Ret til støtte og tilbud

§3. Barnet har ret til den mindst indgribende foranstaltning, der kan sikre faglig og social progression: a) støtte i almenklasse, b) specialpædagogisk bistand, c) specialklasse, d) specialskole, e) kombinationsforløb.

§4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der inden 30 dage fra skriftlig anmodning iværksættes udredning og midlertidige støttetiltag.

§5. Forældre og elev (fra 12 år) inddrages i valg af tilbud. Der skal foreligge skriftlig pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) forud for endeligt valg.

§6. Eleven og familien tildeles en fast kontaktperson/koordinator, der har ansvar for koordinering på tværs af skole, PPR, sundhed og socialforvaltning.

Kapitel 3 – PPR, udredning og tidsfrister

§7. PPR skal påbegynde udredning senest 15 dage efter modtaget anmodning og afslutte inden 45 dage, medmindre særlige forhold foreligger og begrundes skriftligt.

§8. Ved behov for supplerende sundhedsfaglige vurderinger koordinerer PPR disse inden for samme frist.

§9. Kommunen skal sikre midlertidig støtte indtil endelig foranstaltning er besluttet og iværksat.

Kapitel 4 – Kvalitetsstandarder og minimumskrav

§10. Undervisningsministeren fastsætter nationale minimumsstandarder for: a) elev-/voksenratio i specialtilbud, b) kvalifikationskrav (specialpædagogik/AKT), c) supervision og efteruddannelse, d) overgangsforløb mellem dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse.

§11. Skoler skal udarbejde individuelle elevplaner med konkrete mål, opfølgning og ansvarlige fagpersoner mindst hvert kvartal.

§12. Skoler dokumenterer indsatser og progression i et nationalt rammesystem. Anonymiserede data offentliggøres som åbne data til borgere, presse og forskere.

Kapitel 5 – Samarbejde og forældreinddragelse

§13. Skolen skal afholde minimum fire årlige koordineringsmøder med forældre/elev og relevante fagpersoner. Referat med beslutninger og tidsfrister sendes senest 7 dage efter mødet.

§14. Forældre tilbydes adgang til rådgivning og kurser (fx struktur, konflikthåndtering, kompenserende IT).

Kapitel 6 – Transport, hjælpemidler og læringsmiljø

§15. Elever i specialtilbud eller med dokumenteret behov har ret til gratis, forsvarlig skoletransport.

§16. Kommunen stiller nødvendige hjælpemidler til rådighed (fx kommunikationshjælpemidler, høreteknik, IT og software).

§17. Fysisk og psykisk læringsmiljø skal leve op til nationale standarder for ro, struktur og tilgængelighed. Skolen udarbejder årlig APV for læringsmiljøet.

Kapitel 7 – Tilsyn, gennemsigtighed og klage

§18. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) fører tilsyn med kvalitet, frister og dokumentation. Resultater offentliggøres årligt pr. kommune og pr. tilbud.

§19. Kommunale afgørelser kan påklages til Borgertilsynet. Klager over manglende eller utilstrækkelig støtte har opsættende virkning, når der foreligger faglig dokumentation.

§20. Skoler, der gentagne gange ikke lever op til minimumsstandarder, kan pålægges påbud. Kommuner kan pålægges økonomiske sanktioner ved systematiske brud.

Kapitel 8 – Finansiering

§21. Staten medfinansierer 50 % af merudgifterne til specialtilbud og kompenserende hjælpemidler via bloktilskud og målrettede puljer.

§22. Kommuner kan søge refusion for ekstraordinært dyre enkeltsager efter nærmere kriterier fastsat af Undervisningsministeriet.

Kapitel 9 – Ikrafttræden og overgang

§23. Loven træder i kraft 1. august 2027 (skolestart).

§24. Alle igangværende sager revurderes efter de nye standarder inden for et år. Børn må ikke miste eksisterende støtte i overgangsperioden.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Mange børn med særlige behov får for sent eller utilstrækkeligt tilbud. Lange PPR-ventetider og uens kommunal praksis skaber ulighed og tabt læring.

Formål. At garantere hurtig udredning, klare minimumsstandarder, stærk forældreinddragelse og gennemsigtighed i resultater på tværs af landet.

Økonomi. Merudgifter afhænger af normeringer og hjælpemidler. Statens 50 %-medfinansiering og refusionsordning sikrer lige adgang uanset kommuneøkonomi.

Konsekvenser. Forventet bedre trivsel, lavere fravær, øget gennemførelse af grundskole samt styrket overgang til ungdomsuddannelse.

Effektmål. a) 90 % af PPR-udredninger gennemføres inden 45 dage, b) elev-/voksenratio følger national standard i 100 % af specialtilbud, c) dokumenteret faglig progression i mindst 80 % af elevplaner, d) forældretilfredshed måles årligt.

Implementering. National uddannelsespakke, standardiserede værktøjer (elevplaner, PPV-skabeloner), central åben data-portal, samt kvartalsvis status til Folketinget i 2028–2029.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre hurtig, lige og ensartet adgang til undersøgelse og behandling i sundhedsvæsenet uanset bopæl og økonomisk situation.

§2. Loven skal reducere ulighed i sundhed og øge borgernes tryghed gennem klare tidsfrister, gennemsigtighed og bindende garantiordninger.

Kapitel 2 – Ret til udredning og behandling

§3. Borgere har ret til udredning inden 30 dage efter henvisning fra læge. For kræft- og hjertepakker gælder de til enhver tid gældende kortere nationale pakkefrister.

§4. Borgere har ret til behandling inden 60 dage efter afsluttet udredning. Ved livstruende eller hurtigt progredierende tilstande gælder faglige standardfrister fastsat af Sundhedsstyrelsen.

§5. Kan regionen ikke tilbyde tid inden for fristen, har borgeren ret til behandling i anden region eller på privat hospital uden egenbetaling. Regionen afholder alle rimelige merudgifter, herunder nødvendig transport og tolkning.

§6. Psykiske lidelser er omfattet på lige vilkår med somatiske lidelser. Pakkeforløb i psykiatrien sidestilles med somatikken mht. frister og rettigheder.

§7. Borgeren har ret til en patientkoordinator ved forløb, der involverer flere afdelinger, eller hvor frister er i risiko. Koordinatoren sikrer booking, kontakt og informationsflow.

Kapitel 3 – Kapacitet og planlægning

§8. Regionerne udarbejder årlige kapacitetsplaner, der dokumenterer, hvordan fristerne overholdes, herunder bemanding, operationskapacitet, udstyr, åbningstider og samarbejde med private leverandører.

§9. Kapacitetsplaner offentliggøres og indgår i et nationalt overvågningssystem.

§10. Staten afsætter 2 mia. kr. årligt til udvidelse af personale, operationskapacitet, udstyr og digitale løsninger, inkl. udvidede åbningstider aften/weekend.

Kapitel 4 – Kvalitet, gennemsigtighed og data

§11. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af garantierne og de kliniske kvalitetskrav.

§12. Der offentliggøres kvartalsvise ventetidsdata pr. sygehus/klinik (median, 90.-percentil) for både somatik og psykiatri i åbne dataformater (CSV/JSON) samt letlæselige dashboards.

§13. Forløbstider for kræft-, hjerte- og psykiatripakker offentliggøres særskilt med efterlevelse af pakkeforløb.

Kapitel 5 – Overholdelse, klage og erstatning

§14. Hvis frister overskrides uden, at borgeren er tilbudt alternativt behandlingstilbud, udbetales automatisk et kompensationsbeløb på 1.000 kr. pr. påbegyndt 30-dages overskridelse (maks. 3.000 kr.), uden at borgeren mister sine øvrige rettigheder.

§15. Borgere kan klage til Patientklagenævnet over overskridelser og mangelfulde tilbud. Gentagne eller grove overskridelser kan indbringes for Borgertilsynet.

§16. Regioner, der systematisk overskrider frister, kan pålægges handlingsplaner med bindende delmål samt økonomiske sanktioner.

Kapitel 6 – Praktiske rettigheder

§17. Ved omvisitering til anden region/privat sygehus har borgeren ret til refusion af rimelige rejseudgifter og nødvendigt ledsagerbehov.

§18. Udeblivelse (“no-show”) pga. dokumenteret transportsvigt, sygdom eller force majeure medfører ikke tab af garanti; ny tid tilbydes inden for 14 dage.

Kapitel 7 – Administration

§19. Sundhedsstyrelsen fastsætter årlige specialeplaner og friststandarder, som regionerne skal følge.

§20. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med patientrettigheder og kan udstede påbud ved gentagne brud.

Kapitel 8 – Finansiering

§21. Staten afsætter 2 mia. kr. årligt på finansloven til ordningen. Midlerne finansieres delvist via Lov om Fair Selskabsskat og effektiviseringer i regionerne.

Kapitel 9 – Ikrafttræden og overgang

§22. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§23. Eksisterende patienter omfattes fra ikrafttrædelsen. I 2027 må midlertidige afvigelser fra §3–§4 kun ske efter konkret faglig begrundelse og skal kompenseres via §14.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Lange ventetider og geografiske forskelle har svækket tilliden til sundhedsvæsenet og ramt socialt udsatte hårdest.

Model. Landsdækkende 30/60-dages garanti med pakkeforløb for kritiske diagnoser, fuld ligestilling af psykiatri og somatik, samt ret til patientkoordinator og omvisitering uden egenbetaling.

Gennemsigtighed. Offentlige ventetidsdata pr. sygehus/klinik og pakkeforløb i åbne formater gør overholdelsen efterprøvbar.

Økonomi. Årlig udgift på 2 mia. kr. finansieres via skatteprovenu og effektiviseringer; forventede samfundsgevinster: færre førtidspensioner, hurtigere tilbagevenden til arbejde, øget livskvalitet.

Effektmål. a) 90 % af udredninger inden 30 dage, b) 95 % af behandlinger påbegyndt inden 60 dage, c) dokumenteret ligestilling i ventetider for psykiatri og somatik, d) øget patienttilfredshed i årlige målinger.

Implementering. National kapacitetsstyring, aftaler med private via udbud, udvidede åbningstider, central bookingplatform og månedlig monitorering i implementeringsåret.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre, at ældre borgere modtager en værdig pleje og omsorg, der understøtter livskvalitet, tryghed og selvbestemmelse.

§2. Loven fastsætter minimumsstandarder for hjemmehjælp, plejecentre og rehabilitering, så ældre borgere i hele landet har samme grundlæggende rettigheder.

Kapitel 2 – Ret til pleje og omsorg

§3. Ældre med behov for hjælp har ret til daglig hjemmehjælp på mindst 30 minutter, med fokus på både praktiske opgaver og social kontakt.

§4. Plejecenterbeboere har ret til en fast kontaktperson og minimum én ugentlig social aktivitet organiseret af personalet.

§5. Kommunerne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 75 år med fokus på sundhed, trivsel og sociale relationer.

Kapitel 3 – Personale og kvalitet

§6. Kommunerne skal sikre tilstrækkelig normering, så minimumstiden jf. §3 overholdes.

§7. Mindst 60 % af plejepersonalet skal have en sundhedsfaglig uddannelse. Kommunen skal tilbyde løbende efteruddannelse og supervision.

§8. Plejeplanlægning skal tilrettelægges, så ældre i videst muligt omfang møder de samme medarbejdere. Ingen borger må have over 10 forskellige hjælpere i en 30-dages periode uden dokumenteret grund.

Kapitel 4 – Gennemsigtighed og dokumentation

§9. Kommunerne skal kvartalsvis offentliggøre gennemsnitlig tid pr. borger i hjemmeplejen samt normeringsdata fra plejecentre.

§10. Årlige brugerundersøgelser blandt borgere og pårørende skal gennemføres og offentliggøres i anonymiseret form.

§11. Data samles i en national database, så borgere frit kan sammenligne kommunernes ældrepleje. Data skal være tilgængelige i åbne formater (CSV/JSON) og ledsages af letlæselige oversigter.

Kapitel 5 – Klage og tilsyn

§12. Borgere og pårørende kan klage til Borgertilsynet ved mangelfuld eller utilstrækkelig hjælp. Klager har opsættende virkning ved risiko for helbred eller sikkerhed.

§13. Social- og Ældreministeriet samt Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovens krav.

§14. Kommuner, der gentagne gange ikke lever op til minimumsstandarder, kan pålægges bøder op til 5 mio. kr. årligt samt krav om handlingsplaner og opkvalificeringstiltag.

Kapitel 6 – Finansiering

§15. Staten finansierer 50 % af merudgifterne til opfyldelse af minimumsstandarderne.

§16. Der afsættes en pulje på 1,5 mia. kr. årligt til kommunernes løft af ældreplejen. Midlerne fordeles efter objektive kriterier (andel ældre borgere, plejetyngde).

Kapitel 7 – Ikrafttræden og overgang

§17. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§18. Minimumsstandarderne i §3–§4 skal være fuldt implementeret senest ved udgangen af 2028. Kommunerne skal årligt rapportere status for implementeringen.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Ældreplejen er præget af uens standarder, manglende kontinuitet og utilstrækkelig tid. Mange ældre og pårørende oplever utryghed og tab af livskvalitet.

Formål. At indføre ensartede minimumsrettigheder for alle ældre borgere uanset kommuneøkonomi, med særligt fokus på tid, kontinuitet og social kontakt.

Økonomi. Merudgift ca. 1,5 mia. kr. årligt, dækket af statslig pulje og kommunal medfinansiering. Forventede gevinster: færre indlæggelser, bedre trivsel, lavere personaleomsætning og øget fastholdelse.

Konsekvenser. Flere borgere vil opleve stabil og værdig hjælp, bedre kontinuitet og færre svigt. Pårørende lettes for belastning, og borgernes livskvalitet styrkes.

Effektmål. a) 100 % af borgere i målgruppen får daglig hjælp ≥30 min., b) 90 % af plejecenterbeboere er tilfredse, c) kontinuitetsmål (maks. 10 hjælpere/30 dage) overholdes i 95 % af sager, d) øget tillid til ældreplejen dokumenteret i surveys.

Implementering. National standardpakke, obligatorisk indberetning af tid/normering, uddannelsesprogram for kommuner, kvartalsvis monitorering i 2027–2028.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre borgernes tryghed gennem nærværende politi, hurtige responstider og lige adgang til politibetjening i hele landet.

§2. Loven skal styrke borgernes tillid til politiet og øge gennemsigtigheden i politiets prioriteringer.

Kapitel 2 – Nærpoliti

§3. Der skal være mindst én bemandet nærpolitistation i hver kommune.

§4. Stationerne skal have faste åbningstider på minimum 20 timer ugentligt med mulighed for fysisk henvendelse. Der skal som minimum være åbent to dage om aftenen.

§5. Mindst 30 % af politiets samlede ressourcer skal være allokeret til nærpolitiopgaver, herunder synlig tilstedeværelse og lokal efterforskning. Andelen opgøres årligt og offentliggøres pr. politikreds.

Kapitel 3 – Responstid

§6. Politiet skal rykke ud inden for 15 minutter i byområder og 30 minutter i landområder i 90 % af alle akutte hændelser.

§7. Politiet skal offentliggøre kvartalsvise statistikker over responstider fordelt på politikredse i åbne dataformater (CSV/JSON) samt letlæselige rapporter.

§8. Ved overskridelse af responstidskrav i mere end to kvartaler i træk skal kredsen indsende handlingsplan med konkrete tiltag og tidsfrister.

Kapitel 4 – Gennemsigtighed og borgerinddragelse

§9. Politiet skal udarbejde årlige tryghedsundersøgelser i samarbejde med kommuner og civilsamfundsorganisationer. Resultater offentliggøres på kreds- og kommuneniveau.

§10. Der etableres borgerpaneler i alle politikredse, hvor borgere kan give input til politiets prioriteringer og indsatsområder. Panelets anbefalinger offentliggøres årligt.

§11. Politiets ressourcefordeling offentliggøres årligt, herunder antal betjente til gadebilledet i hver kommune, samt udviklingen i patruljeringstid og lokal tilstedeværelse.

Kapitel 5 – Finansiering

§12. Staten afsætter 1,5 mia. kr. årligt til etablering og drift af nærpolitistationer samt ansættelse af yderligere 1.000 betjente.

§13. Midlerne finansieres gennem provenu fra Lov om Fair Selskabsskat.

Kapitel 6 – Klage og tilsyn

§14. Borgere kan klage til Borgertilsynet over manglende opfyldelse af responstider eller åbningstider. Klager skal behandles inden 30 dage.

§15. Justitsministeriet fører tilsyn med implementeringen af loven og kan udstede påbud til politikredse, der ikke lever op til kravene. Ved gentagne overskridelser kan midler tilbageholdes.

Kapitel 7 – Ikrafttræden og overgang

§16. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§17. Alle kommuner skal have bemandet nærpolitistation senest 31. december 2028. Indfasningen prioriterer kommuner uden nuværende politistation.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Nedlæggelse af nærpolitistationer og lange responstider har svækket trygheden. Mange borgere oplever manglende polititilstedeværelse lokalt.

Formål. At styrke politiets lokale tilstedeværelse, garantere hurtig udrykning og sikre borgerinddragelse i politiets prioriteringer.

Økonomi. Årlig udgift på 1,5 mia. kr. dækkes af skatteprovenu. På sigt forventes færre kriminalitetsomkostninger og højere borgertryghed.

Konsekvenser. Forventet højere opklaringsprocent, kortere responstider, øget borgertryghed og stærkere relationer mellem borgere og politi.

Effektmål. a) 90 % af akutte udrykninger overholder responstidskrav, b) borgernes oplevede tryghed stiger målbart i årlige undersøgelser, c) alle kommuner har bemandet nærpolitistation inden 2028.

Implementering. Etapevis åbning af stationer 2027–2028, rekruttering af betjente, national offentlig ventetidsdatabase, årlig status til Folketinget.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at skabe bedre balance mellem land- og byområder i Danmark ved at sikre adgang til velfærd, infrastruktur, sundhed, uddannelse og erhvervsmuligheder i hele landet.

§2. Loven skal modvirke centralisering, styrke bosætning i yderområder og sikre, at borgernes grundlæggende rettigheder ikke varierer markant efter postnummer.

Kapitel 2 – Velfærd og service

§3. Alle borgere skal have adgang til folkeskole og daginstitution inden for 30 minutters rejsetid med kollektiv trafik eller bil under normale forhold.

§4. Alle borgere skal have adgang til akut sundhedstilbud (akutklinik/lægevagt) inden for 45 minutters rejsetid.

§5. Kommuner i yderområder kan søge statslig medfinansiering til fastholdelse og etablering af nærskoler, sundhedshuse og ældrecentre. Tilskud forudsætter dokumenteret behov og lokal medfinansiering.

Kapitel 3 – Infrastruktur og digital dækning

§6. Staten sikrer højhastighedsinternet på mindst 1 Gbit/s ned- og 200 Mbit/s upload samt stabil mobildækning (95 % udendørs, 90 % indendørs) i hele landet senest 1. januar 2030.

§7. Der oprettes en pulje på 1 mia. kr. til udbygning af kollektiv trafik i yderområder, herunder flextrafik, el-busser, lokale toglinjer og knudepunkter for samkørsel.

§8. Kommuner og regioner kan ansøge om støtte til opretholdelse og opgradering af lokale transportknudepunkter (stationer, terminaler, pendlerparkering).

Kapitel 4 – Uddannelse og erhverv

§9. Staten kan etablere eller omlægge erhvervsskoler, professionsuddannelser og satellitcampusser i yderområder efter analyse af lokal efterspørgsel og arbejdsmarkedsbehov.

§10. Unge under 30 år, der bosætter sig i et defineret yderområde i forbindelse med studie eller første job, kan opnå skattelettelse på op til 20.000 kr. årligt i maksimalt 3 år. Ordningen kræver bopæl i kommunen mindst 10 måneder pr. år; flytning inden perioden kan udløse forholdsmæssig tilbagebetaling.

§11. Iværksættere i yderområder kan få adgang til statslige opstartslån på op til 250.000 kr. med 0 % rente i de første 3 år og samlet løbetid op til 8 år. Lån forudsætter forretningsplan og lokal mentorordning.

Kapitel 5 – Gennemsigtighed, måling og evaluering

§12. Kommuner og regioner offentliggør årligt nøgletal for tilgængelighed til skole, dagtilbud, akut sundhed, internet og transport (rejsetider, frekvens, dækning). Data stilles som åbne data (CSV/JSON) og vises på nationalt kort.

§13. Regeringen fremlægger hvert andet år en statusrapport til Folketinget med udviklingen i bosætning, erhverv, uddannelse, dækning og rejsetider samt anbefalinger.

§14. Transportministeriet og Digitaliseringsministeriet etablerer et fælles GIS-baseret overvågningssystem for rejsetider og digital dækning med kommune- og sogneniveau.

Kapitel 6 – Tilsyn og prioritering

§15. Der nedsættes et uafhængigt Balance-råd med 11 medlemmer (kommuner, regioner, erhverv, uddannelse, borgerrepræsentanter og uafhængige eksperter), som rådgiver om prioritering af midler og følger effektmål.

§16. Statstilskud efter §5, §7, §8, §10 og §11 kan betinges af lokal medfinansiering, dokumenteret behov og opnåelse af delmål. Manglende efterlevelse kan medføre tilbageholdelse eller tilbagebetaling af midler.

Kapitel 7 – Finansiering

§17. Staten afsætter en pulje på 2 mia. kr. årligt til at understøtte lovens mål, herunder driftstilskud, investeringer i infrastruktur og uddannelsesudflytning.

§18. Midlerne finansieres gennem provenu fra Lov om Fair Selskabsskat og effektiviseringsgevinster ved central administration.

Kapitel 8 – Ikrafttræden og overgang

§19. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

§20. Regeringen fastsætter årlige delmål for digital dækning (2027: 70 %; 2028: 85 %; 2029: 95 %; 2030: 100 % 1 Gbit/s-tilgængelighed). Kommuner kan indgå udviklingsaftaler for at nå delmålene.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Tilbagetrækning af service og transport i yderområder har svækket bosætning og virksomhedernes rammer. Loven indfører målbare standarder og finansielle incitamenter for at vende udviklingen.

Model. Minimumstilgængelighed til skole, dagtilbud og akut sundhed; mål for internet og mobil dækning; kollektivtransport-pulje; uddannelses- og erhvervsincitamenter; åbne data og uafhængigt Balance-råd.

Økonomi. Årlig udgift 2 mia. kr., finansieret via Fair Selskabsskat og effektiviseringer. Forventede gevinster: øget bosætning, højere lokal beskæftigelse, bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur.

Konsekvenser. Bedre adgang til velfærd og job i yderområder, stærkere lokale erhvervsmiljøer og mindre geografisk ulighed.

Effektmål. a) 95 % har folkeskole/daginstitution ≤ 30 min., b) 90 % har akut sundhed ≤ 45 min., c) 100 % 1 Gbit/s-dækning senest 2030, d) positiv nettotilflytning i mindst 2/3 af yderkommuner fra 2029.