Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre rettidig udredning og behandling af psykiske lidelser, forkorte ventetider, styrke kvaliteten og øge borgernes livskvalitet.

§2. Loven omfatter børne-, unge- og voksenpsykiatri, inkl. misbrugspsykiatri og efterværn.

Kapitel 2 – Rettigheder og garantier

§3. Borgere med lægehenvisning har ret til udredning inden for 30 dage i psykiatrien.

§4. Når udredning er afsluttet, har borgeren ret til at påbegynde relevant behandling inden for 30 dage.

§5. Overholdes garantierne ikke, har borgeren ret til behandling i anden region eller hos privat leverandør uden egenbetaling. Regionen afholder nødvendige merudgifter inkl. transport.

§6. Alle patienter tildeles en fast kontaktperson, der koordinerer forløbet på tværs af sektorer og sikrer booking samt opfølgning.

Kapitel 3 – Kapacitet og tilbud

§7. Regionerne forpligtes til årligt at udvide kapaciteten med mål for: a) sengepladser, b) ambulante forløb, c) akutteams, d) opsøgende psykoseteam (OPUS).

§8. Kommuner og regioner indgår forpligtende aftaler om efterværn (social støtte, misbrugsbehandling, botilbud, job- og uddannelsesrettet indsats).

§9. Der etableres ungeklinikker med lavtærskel-adgang (anonym rådgivning, hurtig visitation, pårørendestøtte).

Kapitel 4 – Kvalitet, faglighed og data

§10. Sundhedsstyrelsen fastsætter nationale behandlingspakker og kvalitetsstandarder (ventetid, pårørendesamarbejde, tværfaglighed).

§11. Behandlingsforløb registreres i nationale kvalitetsdatabaser; patientrapporterede effektmål indsamles systematisk.

§12. Tværsektoriel deling af relevante journaloplysninger sker med samtykke og datasikkerhed efter gældende ret.

Kapitel 5 – Arbejdskraft og uddannelse

§13. Staten opretter uddannelses- og rekrutteringspulje til psykiatere, psykologer, specialsygeplejersker, socialrådgivere og peer-støtte.

§14. Klinikker kan tilbyde rekrutteringstillæg i mangelområder og løn under specialisering efter nærmere regler.

§15. Supervision og tværfaglig efteruddannelse er obligatorisk, herunder traume- og misbrugsfaglighed.

Kapitel 6 – Særlige målgrupper

§16. Forløb for børn/unge prioriteres med fast track-visitation (maks. 14 dage til første vurdering).

§17. Samtidig misbrug og psykisk lidelse (dobbeltdiagnose) udredes og behandles integreret, ikke parallelt.

§18. Tværsektorielle kriseteam kan iværksætte akut støtte i hjemmet som alternativ til indlæggelse.

Kapitel 7 – Klage og tilsyn

§19. Overskridelse af garantier kan påklages til Patientklagenævnet; systematiske brud kan indbringes for Borgertilsynet.

§20. Sundhedsstyrelsen monitorerer ventetider og offentliggør kvartalsvise data pr. afdeling og region i åbne formater (CSV/JSON) samt letlæselige dashboards.

Kapitel 8 – Finansiering og ikrafttræden

§21. Staten afsætter 2 mia. kr. årligt til udbygning af kapacitet, uddannelse og driftsgarantier; midler udmøntes flerårigt.

§22. Loven træder i kraft 1. januar 2027; garantierne i §§3–5 fuldt implementeret senest 1. juli 2027.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Ventetider og “kastebold”-forløb i psykiatrien svækker behandling og tillid. Loven indfører juridisk garanti og forpligtende kapacitetsløft.

Model. Nationale behandlingspakker, fast kontaktperson, lavtærskel-ungeklinikker og integreret indsats for dobbeltdiagnoser reducerer brud i forløb.

Økonomi. 2 mia. kr./år finansierer senge, ambulante tilbud, uddannelse og privat kapacitetsindkøb ved flaskehalse. Gevinst ved færre genindlæggelser og hurtigere tilbagevenden til uddannelse/arbejde.

Effektmål. a) ≥90 % udredt < 30 dage, b) ≥90 % behandlingsstart < 30 dage efter udredning, c) 20 % reduktion i genindlæggelser på 3 år, d) dokumenteret forbedring i patientrapporterede outcomes.

Implementering. Offentlige dashboards pr. region/klinik, årlige handleplaner for afdelinger i rød zone, styrket pårørendeinddragelse og peer-indsats.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sidestille tandpleje med øvrige sundhedsydelser, så alle borgere får adgang til nødvendig tandbehandling uanset økonomisk baggrund.

Kapitel 2 – Omfang

§2. Følgende behandlinger er dækket fuldt ud af sygesikringen:
a) tandeftersyn og tandrensning,
b) fyldninger, rodbehandling og tandudtrækning,
c) proteser, kroner og broer, hvor sundhedsmæssigt nødvendigt.

§3. Kosmetiske behandlinger (fx tandblegning) er ikke dækket, medmindre der foreligger medicinsk begrundelse.

§4. Børn og unge under 22 år har ret til forebyggende tandpleje og ortodonti (tandregulering), hvor sundhedsmæssigt indiceret.

Kapitel 3 – Organisering

§5. Tandlæger honoreres gennem offentlige takster fastsat af Sundhedsstyrelsen.

§6. Regionerne indgår aftaler med private tandlæger, så borgerne har frit valg inden for ordningen.

§7. Regionen kan etablere offentlige klinikker i områder med mangel på tandlæger.

Kapitel 4 – Kvalitet og tilsyn

§8. Sundhedsstyrelsen fastsætter nationale standarder for behandlingskvalitet, hygiejne og patientinddragelse.

§9. Tandlæger under ordningen er underlagt samme tilsynsregler som øvrige sundhedsydelser.

§10. Patienternes oplevelser indgår i en årlig kvalitetsmåling offentliggjort pr. klinik.

Kapitel 5 – Klageadgang

§11. Borgere kan klage til Patientklagenævnet over afviste eller mangelfulde behandlinger.

§12. Gentagne brud på kvalitetsstandarder kan medføre udelukkelse af tandlæger fra ordningen.

Kapitel 6 – Finansiering

§13. Staten afsætter 4 mia. kr. årligt til ordningen.

§14. Midlerne finansieres gennem provenu fra Lov om Fair Selskabsskat og omprioriteringer på finansloven.

Kapitel 7 – Ikrafttræden

§15. Loven træder i kraft 1. januar 2028.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Dårlig tandhygiejne øger risikoen for alvorlige sygdomme (hjertesygdomme, diabetes, infektioner). Høje egenbetalinger har betydet, at især udsatte borgere fravælger behandling.

Formål. At ligestille tandpleje med resten af sundhedssystemet og forebygge sygdomme gennem gratis adgang til nødvendig behandling.

Økonomi. Udgift ca. 4 mia. kr. årligt. Forventede samfundsøkonomiske gevinster gennem færre hospitalsindlæggelser, bedre folkesundhed og højere arbejdsdeltagelse.

Konsekvenser. Forventet øget brug af forebyggende tandpleje, færre akutte tandproblemer, mindre ulighed i sundhed og forbedret livskvalitet.

Effektmål. a) 95 % af befolkningen modtager årligt tandeftersyn, b) reduktion i ubehandlede tandproblemer blandt lavindkomstgrupper med 50 %, c) målbart fald i hospitalsindlæggelser relateret til tandinfektioner.

Kapitel 1 – Formål og klimamål

§1. Lovens formål er at reducere Danmarks klimapåvirkning, sikre grøn vækst og gennemføre omstillingen socialt retfærdigt.

§2. Danmark reducerer drivhusgasudledninger med mindst 70 % i 2030 i forhold til 1990-niveauet.

§3. Danmark opnår klimaneutralitet senest 2045 og negative udledninger herefter.

Kapitel 2 – Investeringer og finansiering

§4. Staten afsætter årligt 3 mia. kr. til grønne investeringer i perioden 2027–2035.

§5. Midlerne prioriteres til: a) energieffektivisering af bygninger, b) elektrificering og grøn transport, c) vedvarende energi, d) grønne job- og uddannelsesprogrammer, e) kommunale klimaprojekter.

§6. Finansiering sker via finansloven, herunder provenu fra Lov om Fair Selskabsskat samt grønne statsobligationer efter nærmere regler.

Kapitel 3 – Bygninger og varme

§7. Der etableres en national renoveringspulje målrettet lavindkomst- og ældre boligområder til isolering, vinduer og intelligent styring.

§8. Husstande, der konverterer fra olie/gas til fjernvarme eller varmepumpe, kan opnå tilskud på op til 30 % af investeringen (højere tilskud for lavindkomst).

§9. Offentlige bygninger skal reducere energiforbrug med 20 % senest i 2030 gennem ESCO-løsninger og intelligente systemer.

Kapitel 4 – Vedvarende energi og elnet

§10. Planlægnings- og tilladelsesprocesser for sol og vind forenkles med én indgang og faste sagsfrister.

§11. Der reserveres arealer til mindst 4 GW ny landvind/sol frem mod 2030; kommuner modtager grøn nabobonus.

§12. Elnettet opgraderes gennem en flerårig netplan med statslig medfinansiering for at muliggøre elektrificering.

Kapitel 5 – Transport og mobilitet

§13. Staten medfinansierer kommunal elbus-konvertering med op til 40 % af meromkostningen.

§14. Der indføres støtte til ladeinfrastruktur i boligforeninger og yderområder samt hurtigladere ved hovedveje.

§15. Offentlige udbud vægter CO₂-aftryk og lokale luftemissioner i vurderingen; fossilfrie krav indfases senest 2030.

Kapitel 6 – Social retfærdighed

§16. Der oprettes en Social Grøn Fond (500 mio. kr./år) til at kompensere lavindkomsthusholdninger for energiinvesteringer og afgifter.

§17. Energi- og renoveringstilskud målrettes borgere med lav indkomst og høje energibyrder.

Kapitel 7 – Erhverv, job og kompetencer

§18. Der oprettes grønne uddannelses- og opkvalificeringsforløb i samarbejde med erhvervsskoler, AMU og virksomheder.

§19. Små og mellemstore virksomheder kan søge tilskud til energieffektivisering, procesoptimering og elektrificering.

Kapitel 8 – Natur, miljø og beskyttelse

§20. Projekter skal overholde natur- og miljølovgivning; der gennemføres kumulative miljøvurderinger i udpegede energi-zoner.

§21. Der afsættes midler til biodiversitetstiltag ved VE-udbygning (faunapassager, naturpleje, genopretning).

Kapitel 9 – Gennemsigtighed, rapportering og tilsyn

§22. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør halvårlige fremskrivninger af mål, udledninger og fremdrift.

§23. Klimarådet fører uafhængigt tilsyn og afgiver årlige statusrapporter til Folketinget; regeringen skal svare med handleplan ved afvigelser.

§24. Alle projekter over 50 mio. kr. skal offentliggøre cost-benefit-resuméer, forventet CO₂-reduktion og tidsplan.

Kapitel 10 – Ikrafttræden

§25. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Danmark skal levere markante CO₂-reduktioner uden at skabe social skævhed. Loven samler investeringer, forenklede processer og sociale værn.

Samfundsøkonomi. Investeringer i effektivisering og VE har dokumenteret positiv samfundsøkonomisk effekt via lavere energiregninger, mindre importafhængighed og mindre luftforurening.

Social retfærdighed. Tilskud og fond sikrer, at lavindkomsthusholdninger ikke bærer en uforholdsmæssig byrde, og at de kan deltage i omstillingen.

Job og erhverv. Opkvalificering matcher efterspørgsel efter håndværkere, teknikere og el-fag. SMV’er får støtte til teknologi- og procesløft.

Styring og åbenhed. Halvårlige fremdriftsrapporter, Klimarådets kontrol og krav om offentlig projektøkonomi skaber gennemsigtighed og ansvar.

Effektmål. a) lineær bane mod −70 % i 2030, b) 20 % lavere energiforbrug i offentlige bygninger i 2030, c) 4 GW ekstra landvind/sol nettilsluttet inden udgangen af 2030, d) dokumenteret reduktion i energifattigdom.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre et mere fleksibelt og retfærdigt arbejdsmarked, hvor borgere kan tilpasse arbejdstid efter livssituation uden at miste grundlæggende økonomisk tryghed.

§2. Loven skal fremme trivsel, livskvalitet og arbejdsdeltagelse gennem fleksible ordninger for seniorer, småbørnsforældre, personer med nedsat arbejdsevne og studerende.

Kapitel 2 – Fleksibel arbejdstid

§3. Alle lønmodtagere får ret til at anmode om nedsat tid ned til 30 timer/uge, uden risiko for opsigelse alene af denne grund.

§4. Arbejdsgivere kan kun afvise anmodningen, hvis tungtvejende driftsmæssige hensyn foreligger. Afslag skal være skriftligt begrundet og indeholde alternative muligheder.

§5. Retten til fleksibel arbejdstid gælder også ved tidsbegrænsede livssituationer (fx barsel, pasning af pårørende, helbredsudfordringer).

Kapitel 3 – Seniorordning

§6. Borgere over 62 år kan vælge at gå ned i arbejdstid med op til 20 % lønkompensation fra en statslig seniorpulje.

§7. Ordningen skal understøtte længere arbejdsliv uden nedslidning; udbetaling forudsætter fortsat beskæftigelse.

Kapitel 4 – Unge og studerende

§8. Studerende får ret til at kombinere studie og deltidsarbejde uden fradragsmæssige tab i SU ved op til 20 timers arbejde pr. uge.

§9. Der etableres et statsligt tilskud til virksomheder, der ansætter studerende i grønne og sociale erhverv.

Kapitel 5 – Personer med nedsat arbejdsevne

§10. Der oprettes en fleksibel deltidsordning for personer med dokumenteret nedsat arbejdsevne, hvor borgeren kan arbejde 10–20 timer/uge med supplerende offentlig ydelse.

§11. Kommunerne administrerer ordningen, men staten refunderer 75 % af udgiften.

Kapitel 6 – Virksomheders pligter

§12. Arbejdsgivere med over 50 ansatte skal årligt offentliggøre statistik over anvendelsen af fleksible ordninger (anmodninger, imødekommelser, afslag).

§13. Virksomheder, der systematisk afviser eller modarbejder ordningen, kan pålægges bøder og udelukkes fra offentlige udbud i op til 3 år.

Kapitel 7 – Tilsyn og klage

§14. Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af loven og kan udstede påbud.

§15. Borgere kan klage til Borgertilsynet, hvis fleksibilitetsrettigheder krænkes. Klager behandles inden 60 dage.

Kapitel 8 – Finansiering

§16. Staten afsætter 2 mia. kr. årligt til seniorpuljen, unge-tilskud og fleksdeltidsordning.

§17. Midlerne finansieres via Lov om Fair Selskabsskat og omlægning af eksisterende beskæftigelsestilskud.

Kapitel 9 – Ikrafttræden

§18. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Mange borgere presses ud af arbejdsmarkedet pga. manglende fleksibilitet. Seniorer nedslides, forældre presses på familieliv, unge mister motivation, og borgere med helbredsproblemer fastholdes i passiv forsørgelse.

Formål. At skabe et arbejdsmarked, der tilpasser sig borgernes livssituation og fastholder flere i beskæftigelse på egne præmisser.

Økonomi. Udgiften på 2 mia. kr. finansieres gennem Fair Selskabsskat. Forventede gevinster: højere arbejdsdeltagelse, færre førtidspensioner, bedre trivsel og længere arbejdsliv.

Konsekvenser. Forventet øget livskvalitet, lavere sygefravær, øget fastholdelse af seniorer og styrkede muligheder for studerende.

Effektmål. a) 80 % af anmodninger om fleksibel arbejdstid imødekommes, b) 25 % flere seniorer fastholdes i arbejde, c) 90 % af studerende med job oplever bedre balance, d) 50.000 borgere med nedsat arbejdsevne deltager i fleksdeltidsordning inden 2030.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at styrke små virksomheder og iværksættere gennem bedre adgang til kapital, rådgivning og retfærdige konkurrencevilkår.

§2. Loven skal fremme innovation, beskæftigelse og lokal erhvervsudvikling i hele landet.

Kapitel 2 – Iværksætterfonden

§3. Der oprettes en national Iværksætterfond med en årlig kapital på 2 mia. kr.

§4. Fonden kan yde: a) mikrolån op til 250.000 kr. til opstart, b) garantier for banklån, c) egenkapital-investeringer i vækstiværksættere.

§5. Særligt prioriteres iværksættere under 35 år, kvinder, socialøkonomiske virksomheder og projekter i landdistrikter.

Kapitel 3 – Små virksomheders vilkår

§6. Virksomheder med < 50 ansatte har ret til hurtig-sagsbehandling af registreringer og tilladelser (maks. 10 hverdage).

§7. Offentlige myndigheder skal tilbyde “én indgang” til iværksættere via erhvervsportalen Virk.dk.

§8. Små virksomheder fritages for gebyrer på registrering og indberetning ved omsætning under 5 mio. kr.

Kapitel 4 – Rådgivning og netværk

§9. Iværksættere tilbydes 10 timers gratis juridisk og økonomisk rådgivning årligt via certificerede rådgivere.

§10. Kommuner opretter lokale iværksætterhuse i samarbejde med erhvervsråd og uddannelsesinstitutioner.

§11. Staten dækker 50 % af driftsudgifterne til iværksætterhusene.

Kapitel 5 – Gennemsigtighed og evaluering

§12. Iværksætterfonden offentliggør årligt en rapport med oversigt over lån, investeringer, succesrater og tilbagebetaling.

§13. Rigsrevisionen kan foretage forvaltningsrevision af fondens midler.

§14. Folketinget modtager hvert 2. år en evaluering af lovens effekt på beskæftigelse og vækst.

Kapitel 6 – Finansiering

§15. Staten afsætter 2 mia. kr. årligt til fonden, finansieret via Lov om Fair Selskabsskat.

§16. Kommunerne medfinansierer iværksætterhuse med samlet 250 mio. kr. årligt.

Kapitel 7 – Ikrafttræden

§17. Loven træder i kraft 1. januar 2027.

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Små virksomheder og iværksættere møder ofte store barrierer: mangel på kapital, bureaukrati og ulige konkurrencevilkår. Samtidig er iværksættere afgørende for innovation og jobskabelse.

Formål. At sikre bedre adgang til finansiering, lavere administrative byrder og øget rådgivning/netværk, så flere iværksættere kan lykkes og skabe arbejdspladser.

Økonomi. 2 mia. kr. årligt til fonden; forventet samfundsgevinst i form af flere virksomheder, øget beskæftigelse og højere skatteindtægter.

Konsekvenser. Forventet stigning i iværksætteri på 20 % over 5 år, øget diversitet blandt iværksættere og bedre vækstmuligheder i landdistrikter.

Effektmål. a) 10.000 nye virksomheder støttes årligt, b) overlevelsesrate på 70 % efter 5 år, c) 30 % flere kvindelige og unge iværksættere, d) positiv beskæftigelseseffekt på mindst 25.000 jobs årligt.

Implementering og fairness (præciseringer)

• Fonden arbejder efter åbne calls med klare kriterier (levedygtighed, jobpotentiale, grøn/social effekt).
• Mikrolån og garantier gives på standardvilkår; ingen krav om personlig kaution ved mikrolån < 150.000 kr., medmindre særlige risici dokumenteres.
• “Én indgang” på Virk.dk inkluderer status-sporing af ansøgninger og svartidsur (nedtælling til 10 hverdage).
• Årlige åbne data (CSV/JSON) om geografi, køn, alder, branche og effekt (jobs/omsætning) for alle bevillinger.

Kapitel 1 – Formål

§1. Lovens formål er at sikre alle børn og unge lige adgang til fritidsaktiviteter, uanset familiens økonomi, for at fremme trivsel, fællesskab og sundhed.

§2. Loven omfatter børn og unge under 18 år med bopæl i Danmark.

Kapitel 2 – Ret til fritidsaktivitet

§3. Alle børn har ret til at deltage i mindst én fritidsaktivitet årligt uden egenbetaling.

§4. Ved fritidsaktivitet forstås organiserede aktiviteter inden for idræt, spejder, musik, kunst, kultur, foreningsliv eller tilsvarende.

§5. Retten omfatter kontingent, nødvendigt udstyr og transport i det omfang, det er påkrævet for deltagelse.

Kapitel 3 – Organisering

§6. Kommunerne administrerer ordningen lokalt.

§7. Kommuner indgår samarbejdsaftaler med foreninger, aftenskoler og kulturinstitutioner om pladser og rammetakster.

§8. Hver kommune opretter en digital fritidspuljeportal til ansøgning, udbetaling og dokumentation.

Kapitel 4 – Særlige målgrupper

§9. Børn fra lavindkomstfamilier, børn i udsatte boligområder samt børn i familier ramt af sygdom, misbrug eller handicap prioriteres.

§10. Kommunen skal opsøge målgrupperne via skoler, dagtilbud og socialforvaltning og tilbyde hjælp til tilmelding.

Kapitel 5 – Tilsyn og kvalitet

§11. Social- og Boligstyrelsen fører nationalt tilsyn.

§12. Kommuner afrapporterer årligt: deltagere, aktivitetstyper, udgift pr. barn og frafald.

§13. En national rapport offentliggøres årligt med nøgletal og anbefalinger.

Kapitel 6 – Finansiering

§14. Staten afsætter 500 mio. kr. årligt til ordningen.

§15. Midler fordeles efter børnetal og sociale indikatorer; kommuner kan supplere med egne midler og partnerskaber.

Kapitel 7 – Ikrafttræden

§16. Loven træder i kraft 1. august 2027 (skolestart).

Almindelige bemærkninger

Baggrund. Økonomiske barrierer udelukker mange børn fra fritidsfællesskaber, hvilket øger social ulighed.

Formål. At sikre alle børn adgang til positive fællesskaber, kompetencer og sundhed via organiserede aktiviteter.

Økonomi. 500 mio. kr./år finansieres bl.a. via Fair Selskabsskat. Forventede gevinster: bedre trivsel, lavere frafald og mindre ungdomskriminalitet.

Konsekvenser. Markant højere deltagelse i idræt, musik og foreningsliv — især blandt børn fra lavindkomstfamilier.

Effektmål. a) 95 % kendskab via skoler, b) 80 % deltagelse blandt børn i lavindkomstfamilier, c) dokumenteret forbedring i trivsel (årlige surveys).

Implementering. Udstyrspulje og transportdækning integreres i ordningen. Digital fritidspuljeportal sikrer enkel adgang for forældre og gennemsigtighed i fordelingen.